Matematikens Betydning og Anvendelse

58 beundring, men vi eie intet øre, der umiddel- bart kan bringe os til at fornemme denne har- moni. Vistnok kan vort øie skue stjernernes glans, og fantasien har i stjernebillederne søgt at lægge en betydning, villet digterisk knytte et bånd mellem mennesket og de himmelske verdner, men det er en ringe og ussel for- ståelse, som har måttet vige for de sandheder, videnskaben bragte for dagen. Men er det end så, at vi alene i tanken formå at ane storheden og skjønheden i det mægtige rige, i forhold til hvilket alt, hvad hedder stort her på jorden, svinder ind til et intet, så er det dog en stor og skjøn tanke, som allerede er tænkt af en af oldtidens vise, og som måske endog for os personlig engang skal vorde sandhed, denne tanke, at der gives høiere væsner, som formår virkelig at fornemme musiken af de i æterens hav rullende verdner, ligesom vi fornemme luft- bølgernes vibrationer. Det er dette, som de gamle kaldte sfærernes harmoni. Denne tanke indeholder i sig intet urimeligt eller selvmod- sigende. Allerede de tvende organer, øret og øiet, som mennesket har erholdt af skaberen, ere så underfuldt indrettede, at man ikke noksom kan beundre samme. Ved øret sættes vi istand til at opfange luftbølgernes harmoni, ved øiet æterbølgernes hastige vibrationer. Begge or-