Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Arkimedes. 107 no dor, de øvrige og erklærede den unge Konge for myndig. Følgen blev, som man kunde vente, at den uer- farne Konge styrtede sig i en Hvirvel af Forlystelser og lod sine Lidenskaber frit Spillerum. Han blev vellystig og grusom. En saa stor Skræk — beretter Livius — overkom Folket, at endog flere af Formynderne dels flyg- tede, dels dræbte sig selv forat undgaa en skjændig Død paa Retterstedet. Kun tre af dem forblev hos Kongen og havde endnu nogen Indflydelse. Af disse var der blot en, Thraso, som holdt paa Forbundet med Rom. Paa denne Tid opdagedes en Sammensværgelse mod Kongens Liv, men Angiveren kunde alene paapege en af de Sammensvorne véd Navn Theodotus, som havde op- fordret liam til Deltagelse deri. Denne blev greben og lagt paa Pinebænken forat tvinges til at aabenbare sine Medskyldige. Han nægtede at sige noget, men bragt til Fortvivlelse ved de frygtelige Lidelser, angav han falske- ligen Th ras o og andre, der stod Tyrannen nær. Dette bevirkede, at Thraso og flere andre i Virkeligheden uskyl- dige henrettedes, medens de Sammensvorne, som stolede fast paa Theodotus’ Troskab og Udholdenhed, hverken flygtede eller skjulte sig. Med Thraso brast det sidste Baand med Romerne. Kongen lod Gesandter afgaa til Hannibal, soam dengng kjæmpede i Italien mod Ro- merne, og der kom et Forbund istand mellem Syrakus og Karthago, som tidligere havde været Dødsfiender. Da den romerske Prætor, Appius Claudius, hvis Provinds Sicilien var, erfarede dette, sendte han øjeblik- kelig Gesandter til Hieronymus, som imidlertid behandlede dem med Haan og blandt andet spurgte spottende, hvor- ledes det var gaaet Romerne i Slaget ved Can næ. Disse