Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

114 Arkimedes. indenfor dets Mure, og Romerne vove ikke engang at nærme sig dem!« Da de romerske Feltherrer indsaa Umuligheden af at tage Byen enten med Storm eller ved en regelmæssig Beleiring, indskrænkede de sig til en Cernering og søgte at hindre al Tilførsel. Det var maaske paa denne Tid, at Arkimedes fattede den Ide at opbrænde den romerske Flaade forat skaffe Byen Forsyning af Levnetsmidler. Herom fortæller Tzetzes følgende: »Da Marcellus’s Flaade laa i Havnen, opstillede Oldingen (o: Arkimedes) et sexkantet Speil, som han havde forfærdiget. Han stillede i passende Afstand derfra andre mindre Speile, som vare af samme Slags og som kunde dreies om Hængsler. Han udsatte Speilene for Solstraalerne, som reflekteredes, og Skibene, som befandt sig i en Afstand lig Havnens Længde, kom i en frygtelig Brand, som lagde dem i Aske. Dion og Diodor, som have skrevet Arkimedes’s Historie, og flere Andre have talt derom og fremfor Alle Anthemius, der har skrevet om Mekanikens Underværker.« Man troede i længere Tid, at Arkimedes havde benyttet sig af et Hulspeil af parabolisk Form; men da senere hen Theorien for Hulspeilene blev nærmere ud- viklet, fandt man, at dette var umuligt, dels fordi det er særdeles vanskeligt at forarbeide et saa stort Speil, at Varmens Virkning i længere Afstand bliver tilstrækkelig til at tænde Skibe, dels fordi det paraboliske Brændspeil kun virker i en bestemt Afstand, saa at Skibene alene behøvede at flytte sig et Par Alen forat være udenfor Speilets Virkeevne. Det gik da, som det hyppigt gaar: