Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

•rjeaSS^SbSSmEu" 24 Den moderne Naiurvidenskab er, korteligen talt, det samme for Staten som Aarets- Regnskabsopgjør er for den enkelte Mand. Endvidere maa her nævnes som noget, hvori Natur- videnskaben har en ikke uvigtig Andel, den humane Aand, som i den senere Tid har gjort sig gjældende ligeoverfor enkelte af Samfundets ulykkelige Individer, f. Ex. Sinds- syge, hvortil Lægevidenskaben væsentligt har bidraget, men ogsaa ligeoverfor Forbrydere, som i tidligere Dage behandledes ofte umenneskelig haardt. Ogsaa Arbeiderenr der, om end fri, ofte før i Tiden havde det ikke meget bedre end Slaven, er nu ved Maskinernes Hjælp fritaget for meget af det tunge Arbeide, som gjorde ham sløv for høiere Interesser. Vistnok staar her endnu meget tilbage,, men der er dog et stort og mærkbart Fremskridt gjort paa dette Gebet. Overhovedet tør man sige, at Natur- videnskaben dels direkte ved Oplysning om Naturen og dens Fænomener, dels indirekte, ved Udviklingen af Kom- munikationsmidler m. in., har bidraget i væsentlig Grad til at fremme Civilisationens store Værk, som jo gaar ud paa at udbrede Oplysning, Dannelse og Humanitet. Endelig maa ikke glemmes Naturvidenskabens Be- tydning for Kunst og Poesi. Det er ganske ejendomme- ligt for de gamle Grækere og Romere, til Trods for deres fine Dannelse forøvrigt, hvor liden Sands de havele for Naturens Skjønhed og Poesi. I de Gamles Skrifter forekomme forholdsvis sjælden Naturskildringer, og slet ikke i den Forstand, som Tilfældet er i vor Tids Litera- tur. Aarsagen hertil ligger vistnok for en stor Del i manglende Naturkundskab. Vi se ogsaa, hvad Betydning, denne har i vore Dage for den enkelte Digter. For blot at nævne et enkelt Exempel: Henrik Wergeland har