Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Om Varmen og dens Natur. 47 Men hvorledes foregaar denne Forvandling? For- klaringen ligger temmelig nær. Idet Kuglens Fart plud- seligt ophører, naar den støder an mod et fast Underlag, fremkommer en Rystelse, ligesom vi selv fornemmer den i vort Legeme, naar vi hoppe ned. fra en Høide, og derved bringes de Smaadele, hvoraf Kuglen bestaar — dens saa- kaldte Molekyler — i en sittrende eller svingende Be- vægelse. Det samme finder ogsaa Sted med Underlaget. Herved er altsaa Kuglens levende Kraft forvandlet i en Bevægelse af dens Molekyler. Det forholder sig paa en lignende Maade som, naar man slaar med en Hammer paa en Klokke; Virkningen af Slaget forsvinder ikke, men frembringer en svingende Bevægelse i Klokkens Indre, som atter frembringer tilsvarende Svingninger i Luften, hvilke vi vel ikke kunne opfatte med Følelsen, men der- imod med. Øret som en Klang eller Tone. Da nu Er- faring og Forsøg viser os, at et Legeme, hvis Bevægelse pludseligt standses — som oven anført om den faldende Kugle — opvarmes, saa ligger det nær at antage, at Varmen hidrører fra, at Legemets Smaadele — dets Mole- kyler — komme i en sittrende eller svingende Bevægelse. Hvis det forholder sig saaledes, er det let forstaaeligt, at et Legeme opvarmes ved Gnidning, Stød eller Slag; jo stærkere og hurtigere Slagene af en Hammer t. Ex. falde paa en Jernstang eller Ambolt, desto stærkere og hurtigere maa Molekylerne komme til at svinge. Det maa altsaa være muligt ved Slag eller Stød at faa et Legeme op- varmet alt mere og mere, idet man, som rimeligt er, an- tager, at jo stærkere Molekylerne svinge, desto større bliver ogsaa Varmen. Dette bekræftes ved Forsøg. Alle- rede i Aaret 1798 var Hertugen af Rumford inde paa