Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1882

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5(04)

DOI: 10.48563/dtu-0000268

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
Miraklet og Naturvidenskaben. 69 ham alle Verdens Riger og Herligheder og sagde: «Alt dette vil jeg give dig, naar du vil falde ned og tilbede mig.« Der er kun et Svar muligt for den Kristne: »Vig bort Satan! Thi der staar skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud alene!« Men hvordan gaar det til, at vi blandt Videnskabens mest geniale Dyrkere finde troende og ydmyge Kristne som Kepler, Pascal, Newton, Euler og mangfoldige andre saavel i Fortid som i Nutid? Mon der ikke i hin Fordring af vor Tids Videnskab skulde ligge skjult et Bedrageri, en Løgn, som i Grunden ikke skyldes Viden- skaben som saadan, men enkelte af dens vantro og hof- færdige DyrkereDet er denne Sag, vi har villet under- søge lidt nærmere, for derved muligens at komme til et andet Resultat med Hensyn til Videnskabens Fordring ligeoverfor den Kristne. Lad os for det første kaste et Blik paa de Viden- skabsmænd, som har gjort Studiet af Bibelen til sin Ho- vedopgave. Vi skulde lier vente at finde enige Strids- mænd for Kristendommens Sag ligeoverfor den kjætterske Filosofi og Naturvidenskab. Men desværre det er langt fra saa. De fleste af mine Læsere have vistnok liørt nævne Strausz og Rénan, hvis Hovedopgave synes at have været at søge at ødelægge og tilintetgjøre Kristen- dommen, at bortforklare Miraklerne og alt underfuldt i Evangelierne og at paavise, at Kristus var et sædvanligt Menneske, der er død og begraven, men ikke opstanden fra de Døde, ligesaa lidt som vi se noget Menneske for- nærværende opstaa af Graven. Forat naa til et saadant Resultat benytte de væsentligst den saakaldte «historiske Kritik«, men ogsaa, livor det maatte være tjenligt, den