Populære Naturvidenskabelige Afhandlinger

82 Miraklet og Naturvidenskaben. det uværdigt at tænke sig, at Gud skulde gribe ind i. Verdensstyrelsen og lade et Mirakel ske, for — som de mene — at tilfredsstille Menneskenes Nysgjerrighed. Det er ikke Nysgjerrighed, men en i Menneskets Indre dybt liggende og vel begrundet Fordring til den, som siger, at han er sendt af Gud og forlanger ubetinget Tro paa sit Ord, at han skal stadfæste sin Sendelse ved Gjerninger,,. som overgaa al menneskelig Magt og Evne. Derfor hen- viser ogsaa Frelseren, idet han udtaler Dommen over Jødefolket, til sine Undergjerninger blandt dem: »Ve dig, Cliorazin! Ve dig, Bethsaida! Thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de for længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig. Dog skal det gaa Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder.« Og et andet Sted (Joh. Ev. 5, 36) siger han: »Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.« Hin vantro Tale om Miraklernes Umulighed, fordi alt i Naturen sker efter bestemte Love, og fordi Gud i sin uendelige Ophøiethed over Menneskene vilde lide et Skaar i sin Værdighed, om han nedlod sig til at gjøre en Undergjerning, viser sig saaledes nærmere beseet at være falsk og usand. Miraklet er ikke umuligt for den,, som styrer alle Ting, den Almægtige, han, som ikke kjender det Ord »umuligt«. Det er heller ikke nogen Nedvær- digelse af Gud, at han til Menneskets Sjæls Frelse, hvor det gjælder saa meget, meget mere end den hele øvrige Verden, anvender høiere Kræfter, end de, vi kjende; thi