Indbydelelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
den 8de April 1887

40 Objektivitet. Navnlig savnes der en klar og fast Bestem- melse af Forholdet mellem Psykologi og Metafysik, som dog er af stor Betydning for Vurderingen af Lotzes Theori. Imidlertid ser man, at Forfatteren raader over gode Kund- skaber og er vel orienteret i den moderne Psykologi. Og i de to andre Afsnit af Afhandlingen, som heller ikke angaa saa store og vanskelige Spørgsmaal som det første, er hans Behandlingsmaade langt mere fyldestgjørende. I andet Afsnit, som undersøger Lotzes Opfattelse af de forskjellige sjælelige Elementer, gives der gode Bidrag til en almindelig Karak- teristik af Lotze gjennem Belysning af hans Behandling af specielle psykologiske Spørgsmaal. Endelig giver Forfatteren i sit tredje Afsnit en klar og velordnet Fremstilling af Pro- blemet om Rumsopfattelsen og af Lotzes Stilling til det og Andel i dets Løsning. Det er især den Dygtighed i Frem- stilling og Kritik, som Forfatteren i dette sidste Afsnit læg- ger for Dagen, der gjør, at vi trods de Indvendinger, som vi have maattet gjøre gjældende, ikke tage i Betænkning at indstille ham til at modtage den udsatte Pris. Den anden Afhandling har til Motto: „Qvæ in natura fundata sunt, crescunt et augentur, qvæ autem in opinione, variantur, non augentur“ (Baco\ Den giver først en samlet Fremstilling af Lotzes psykologiske Theorier og gaar derefter over til at vurdere dem. Men denne Vurdering foretages væsentlig gjennem en temmelig udvortes Sammenstilling af Lotzes Lære med andre Theorier, og uagtet det Apparat, Forfatteren herved gjør Brug af, vidner om ikke ringe Be- læsthed, hindrer denne Fremgangsmaade dog en dybere Ind- trængen i og Diskussion af Lotzes egen Lære. Man mærker desuden alt for meget gjennem hele Afhandlingen en Anti- pathi mod Lotze og hans Standpunkt, som gjør, at For- fatteren ikke staar uhildet over for sin Gjenstand. Da For- fatteren endelig slet ikke gaar ind paa en Undersøgelse af Lotzes Anskuelser om de enkelte sjælelige Virksomheders Natur og derved udelukker sig fra at give nogle af de