Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

102 FATTIGMANDS RET. RIGMANDS RET. statning for det Tab Samfundsomvæltningen foraarsagede dem. Pengene toges af den fælles Kasse, hvortil baade Rige og Fattige bidrog; men de Fattige formodentlig mest. De Fattige opnaaede en betinget Frihed til at hjælpe sig selv. Omtrent saaledes gaar det ved mange af de Lejligheder, hvor Staten griber fordelende ind. Den viser en stor Respekt for de bestaaende Privatformuer men et forholdsvist ringe Hensyn til Samfundets fattige Elementer. En Krig eller Forberedelserne dertil opsluger for Exempel en Del af Nationalformuen. Til dagligt Brug og saalænge Formuerne kun giver Indtægter er aJle enige om, at Nationalformuen er lig Summen af alle de enkelte Privatformuer. De Formuende anerkjender Aktiverne som Særeje, Passiverne faar derimod gjærne Lov at være Fæl- lesejendom. Man tager selvfølgeligt midlertidigt Krigsomkostningerne eller Krigserstatningen hos dem, der har noget; man kan jo ikke tage hos dem, der intet har. Pengene opkræves imidlertid nødigt som Skat, derimod langt hellere og oftere i Form af Laan. Med en velklingende Frase kaldes dette »at lægge Byrden over paa Efter- kommerne«. I Virkeligheden er Laanets Virk- ning den: at tvinge de Besiddelsesløse til at