Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

* JMLwMHHHffisKHHnMflHBBOMHRMøF>g I I - - -- ■ VÆRDI OG ARBEJDE. 153 lysende. Sæt: at der paa hvert af de to Raa- dyr fandtes dobbelt saa meget spiseligt Kjød og brugeligt Skind som paa hele Bæveren. Da bliver det vanskeligt at begribe, hvorfor en forfrossen og forsulten Jægerfamilje nogen- sinde skulde have givet de to fede Dyr for den magre Kat. Mon man ikke snarere lod Bæver- jægeren beholde sin vanskelige Fangst og spiste sig mæt i Dyrekjødet? Hverken Adam Smith eller Ricardo mente imidlertid, at Bytteforretningen kom i Stand, fordi det sædvanligvis kostede lige lang Tid at opjage disse to Fangster. De antog derimod, at intet Menneske benyttede Tiden til besvær- lig Bæverjagt fremfor til nem Raadyrsjagt, naar den højere Bytteværdi ikke gav Erstat- ning for den større Ulejlighed. Det kunde være vanskeligt at hitte noget Billede, der bedre end det af Adam Smith be- nyttede, illustrerer denne Tankegangs Urimelig- hed. Naar en Jæger faar en Bæver paa Skud,;... kan han enten lade den løbe eller forsøge at skyde den. Flere Muligheder frembyder der sig ikke for Nutidens Jægere, og flere gaves der heller ikke i Fortiden. Bæverne stod aldrig nogensinde rolige og ventede, indtil Jæge- ren fik Oplysning om Bytteværdien efter Markedspris. Fortidens Jægere bar sig sikkert