Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

i82 VÆBDIl’ORHOLD. Det velhavende malerikjøbende Publikum kan vanskelig tænkes mættet med Malerier, der falder i dets Smag. Sælgerne af saadanne Varer har derfor endnu aldrig behøvet at hen- vende sig til et virkeligt tarveligt Publikum og kommer vel næppe nogensinde dertil. Med Diamanter kunde det gaa anderledes. Glæden over Diamanternes Skjønhedsglans er vel den svageste Spore til Kjøbet. Mægtigere virker Lysten til at besidde, hvad saa uendelig Faa har Raad til at kjøbe. Skete der store Diamant- fund, og blev Diamanterne saa almindelige, som de Krystalefterligninger, der skuffer Alle und- tagen Fagmænd, kom Diamanternes Priser vel omtrent i Niveau med hine Efterligningers. Kaffeepflanzungen erreicht, obgleich sie viel mehr Ar- beit darstellte, also mehr Werth.« (Karl Marx: Das Kapital: Erster Abschnitt: Die Waare.) Man sér det mærkværdige Resultat, der fremkommer, naar Værdierne gjøres afhængige af Arbejdsmængden. Diamantens Værdi skal ifølge det tidligere Citat af Marx maales ved: »das Quantum der in ihm enbaltenen werthbildenden Substanz, der Arbeit«; og da det nu viser sig, at Diamanternes Pris er ringere end Prisen paa andre Gjenstande, som er frembragte ved lignende Arbejdsudfoldelse, kommer Marx logisk rigtigt til det — i Særdeleshed for en socialistisk Forfatter — mærk- værdige Resultat: at Diamanternes Værdi er højere end deres Pris.