Samfundsspørgsmaal
Befolkningslæren (Malthus). Værdilæren (Den jærnhaarde Lønningslov)

ARBEJDERNE OG INDUSTRIENS FREMSKRIDT. 2IQ give Afkald paa Arbejdernes Sysselsættelse. Dette gjælder vel ikke om Foretagender af den Art som Slotsbygninger, de paaoctroyeres kjendeligt nok ikke af nogen økonomisk Nød- vendighed. I en Mængde andre Tilfælde kunde man derimod sige: De Besiddende er fuldt saa tvungne i deres Valg som de Besiddelsesløse, og det vilde være fuldstændigt meningsløst om et forøget Antal Driftsherrer og Kapitalister lagde sig enten efter Kornavl, Kartoffeldyrk- ning eller Frembringelse af lignende Nødven- dighedsartikler, naar det dog er vitterligt, at Beholdningerne heraf er saa store, at de knap kan sælges; og Priserne derpaa saa lave, at Produktionen næsten giver Tab. Driftsherrerne maa, enten de vil eller ej, lægge sig efter Produk- tion af de Gjenstande, hvorefter der er en Efterspørgsel, som dækker Udgifterne og levner Fortjeneste. Dette Raisonnement er rigtigt. Det er imidlertid ikke i deres Egenskab af Driftsherrer at de Besiddende bestemmer Produktionens Retning. Deres Indflydelse herpaa øver de i Egenskab af Forbrugere. I Samfund, hvor der existerede mindre Ulighed i Formuernes For- deling, blev der ringere Luxusudfoldelse, og færre Driftsherrer vilde give sig af med Luxus- artiklers Frembringelse. Naar derimod Ulig-