Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
■ ■ ■■ L io6 TELEFONEN. Paa denne er fastlimet to Klodser af Retortkul BB. En i begge Ender tilspidset Kulstang C af den Slags, som bruges i de elektriske Buelamper, er lodret anbragt imellem halv- kugleformede Fordybninger i Kulklodserne. For at For- søget skal lykkes, maa Kulstangen frit kunne dreje sig i Fordybningerne ved den letteste Berøring. Den ene Pol af et galvanisk Batteri, bestaaende af nogle faa Leclanchés Elementer, er ved en Kobbertraad i ledende Forbindelse med den ene Kulklods, medens den anden Pol ender i Traaden E. Den anden Kulklods er i Forbindelse med Kobbertraaden Forbindes denne tæt til F. nu E Øret, og F igennem en Telefon, og holdes kan 73. Hughes’ Mikrofon. Fig. man høre den svageste Lyd, som træffer Pladen A. Hænger man f. Eks. et Lommeur op ad A, kan man foruden Urets Tikken ganske tydelig høre, hvorledes Tandhjulene bevæge sig. En Flues Kryben, en sagte Kradsen med Neglen, et svagt Pust imod Pladen o. 1. høres ogsaa meget tydelig i Telefonen. Virkningen af dette Apparat, af sin Opfinder blev kaldet Mikrofonen, kan forklares, man ved, at den elektriske Modstand imellem Ledere, som naar der ere i let Berøring, forandrer sig stærkt med det Tryk, som virker paa Berøringsfladerne. Man maa da antage, at Trykket i Mikrofonkontakterne, d. v. s. Berøringspunk- terne imellem Kulstangen og Klodserne, forandrer sig i Takt med Lydsvingningerne. For øvrigt er det vanskeligt at give en fuldt udtømmende Forklaring af Mikrofonens Virkemaade, som næppe endnu er fuldstændig opklaret. Forlænger man Ledningstraadene E og F ved et Par lange Ledninger af flere Mils Længde, — hvoraf den ene