Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■ ■ ■■
L
io6
TELEFONEN.
Paa denne er fastlimet to Klodser af Retortkul BB. En i
begge Ender tilspidset Kulstang C af den Slags, som bruges
i de elektriske Buelamper, er lodret anbragt imellem halv-
kugleformede Fordybninger i Kulklodserne. For at For-
søget skal lykkes, maa Kulstangen frit kunne dreje sig i
Fordybningerne ved den letteste Berøring. Den ene Pol
af et galvanisk Batteri, bestaaende af nogle faa Leclanchés
Elementer, er ved en Kobbertraad i ledende Forbindelse
med den ene Kulklods, medens den anden Pol ender i
Traaden E. Den anden Kulklods er i Forbindelse med
Kobbertraaden
Forbindes
denne tæt til
F.
nu E
Øret,
og F igennem en Telefon, og holdes
kan
73. Hughes’ Mikrofon.
Fig.
man høre den svageste Lyd,
som træffer Pladen A. Hænger
man f. Eks. et Lommeur op ad
A, kan man foruden Urets
Tikken ganske tydelig høre,
hvorledes Tandhjulene bevæge
sig. En Flues Kryben, en sagte
Kradsen med Neglen, et svagt
Pust imod Pladen o. 1. høres
ogsaa meget tydelig i Telefonen.
Virkningen af dette Apparat,
af sin Opfinder blev kaldet Mikrofonen, kan forklares,
man ved, at den elektriske Modstand imellem Ledere,
som
naar
der ere i let Berøring, forandrer sig stærkt med det Tryk,
som virker paa Berøringsfladerne. Man maa da antage,
at Trykket i Mikrofonkontakterne, d. v. s. Berøringspunk-
terne imellem Kulstangen og Klodserne, forandrer sig i
Takt med Lydsvingningerne. For øvrigt er det vanskeligt
at give en fuldt udtømmende Forklaring af Mikrofonens
Virkemaade, som næppe endnu er fuldstændig opklaret.
Forlænger man Ledningstraadene E og F ved et Par
lange Ledninger af flere Mils Længde, — hvoraf den ene