Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

118 TELEFONEN. er løst sammensnoet, saa at Papiret ikke trykkes; thi den egentlige Isolator er her Luften, medens Papirets Rolle kun er at holde Traadene fra hinanden. Det er lavet af Manillahamp, der giver et stærkt og dog samtidig tyndt Stof. De Kabler, som anvendes her, have et ydre Tvær- maal af 2 eller 21/2 Tomme og indeholde da 100 eller 200 Par Ledninger. De Kabler, man tidligere anvendte, vare af en ganske anden Konstruktion. Hver Kobbertraad var tæt om- spunden med Yutegarn, Bomuld eller lignende, og det hele var inden for Blyhylstret fyldt med et let smelteligt, isolerende Stof som Paraffin A B Fig. 80. Tværsnit af et Kabelrør. eller lignende. Det viste sig imidlertid, at man ikke kunde telefonere ret langt igennem et saadant Kabel, især naar en lang Luftledning blev for- bunden dermed, idet Talen kom til at lyde hul og utyde- lig. Aarsagen hertil er Kab- lets Ladningsevne. Enhver Traad i et Kabel kan be- tragtes som den ene Belæg- ning af en Lejdnerflaske, hvis anden Belægning udgøres af de øvrige Traade og Blyrøret, og det viser sig, at jo større Ladningsevnen er, des daarligere egner Kablet sig til Telefonbrug. Da Luften af alle isolerende Stoffer er det, som giver den laveste Ladningsevne, vil man forstaa, hvorfor de oven beskrevne »Papirkabler« langt ere at fore- trække. De ere opfundne i Amerika. Fig. 80 viser et Tværsnit af de i Kjøbenhavn anvendte underjordiske Kabelrør. De dannes af Betonblokke A i Længder af lidt over 3 Fod, som paa langs ere gennem- hullede med indtil 20 Kanaler, hver af 3 Tommer i Tvær-