Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

3 132 LYS. Kobbertraad ud i hver Etage. Det er nu Stationens Sag at passe, at der altid er samme elektriske Spændingsfor- skel mellem A og B. Dette er noget ganske tilsvarende paa Elektricitetens Omraade, som det er paa Varmens, at to Kobberstænger altid have samme Varmeforskel; men medens denne sidste angives i Grader, angives den elek- triske Spændingsforskel i Volt, f. Eks. no Volt, en Spænding, som ofte bruges ved elektriske Lysanlæg, f. Eks. i Kjøbenhavn. Jo flere Volt, des større er Tilbøjeligheden til, at Elektriciteten strømmer fra den ene over i den anden. Naar nu Ledningerne ere tilstrækkelig tykke, er der samme Spændingsforskel oppe i Traadene i Huset, idet Ledningerne a, a, a overalt have samme Spænding som A, og b, b, b som B. Herefter maa nu Lamperne være tilpassede, det vil sige, naar Kultraadens Ender faa denne Spændingsforskel, strømmer der netop saa megen Elektricitet igennem Kul- traaden, at den bliver passende hvidglødende (i Reglen lidt gul); ikke for svagt, thi da bliver Lyset rødligt og uøko- nomisk, og ikke for stærkt, thi da ødelægges Kultraaden. Som Figuren viser, kan man nu let anbringe Lamper i iste Etage, paa Trappegange, i anden Etage osv., idet man blot fører en Traad fra a - Ledningerne til den ene Kul- traadende og fra b-Ledningen til den anden. Disse Led- ninger blive en Gang for alle fast anbragte, og Lampen c er da indrettet saaledes, at den kun behøver at skrues ind i Lampeholderen, saa ere de nævnte Forbindelser i Orden. Buelamper. Det elektriske Buelys er langt ældre. Det blev først opdaget af den store engelske Kemiker H. Davy (1778—1829). Naar to elektriske Ledninger med fornøden Spændingsforskel ende i to Kulpinde og disse sættes i Berøring med hinanden, opstaar der, idet de atter fjernes en Smule fra hinanden, et tindrende Lys i Berørings-