Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPEJLE.
Almindelige Spejle. Man ser ofte en blank Flade
»spejle« Genstande. Saaledes virker stille staaende Vand
som et Spejl, især naar dets Bund er saa svagt belyst, at
denne ikke skinner igennem, saasom i en Brønd, og lige-
ledes, naar Vandfladen betragtes meget skraat, f. Eks. en
stille Sø, der spejler et Landskab, Fig. 94.
Kunstige Spejle forfærdigedes tidligere ved at slibe
et fladt Stykke Metal blankt. Man ofrede endog Sølv,
ja Guld, herpaa, da disse »ædle« Metaller ikke let anløbe,
men holde sig blanke. — I Nutiden forfærdiger man ud-
mærkede Spejle, som tillige ere billige og holdbare, ved
at lade et Tinblad (Stanniol) blive gennemtrukket af Kvæg-
sølv, trykke Glas imod Kvægsølvtinnet, saa at dette
klæber fast ved Glasset, og dernæst tørre det. Den Side
af Kvægsølvtinnet, som vender imod Glasset, forener sin
Metalglans med Glassets Glathed, og det danner derfor
en udmærket smuk Spejlflade, set fra Glassiden. I de
senere Aar er det blevet almindeligt at danne Spejle ved
ad kemisk Vej at afsætte et ganske tyndt Lag Sølv paa
Spejlglas.
Selve Glassets yderste Flade spejler imidlertid ogsaa,
om end mindre stærkt, og man ser derfor stundom to