Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
SPEJLE. Almindelige Spejle. Man ser ofte en blank Flade »spejle« Genstande. Saaledes virker stille staaende Vand som et Spejl, især naar dets Bund er saa svagt belyst, at denne ikke skinner igennem, saasom i en Brønd, og lige- ledes, naar Vandfladen betragtes meget skraat, f. Eks. en stille Sø, der spejler et Landskab, Fig. 94. Kunstige Spejle forfærdigedes tidligere ved at slibe et fladt Stykke Metal blankt. Man ofrede endog Sølv, ja Guld, herpaa, da disse »ædle« Metaller ikke let anløbe, men holde sig blanke. — I Nutiden forfærdiger man ud- mærkede Spejle, som tillige ere billige og holdbare, ved at lade et Tinblad (Stanniol) blive gennemtrukket af Kvæg- sølv, trykke Glas imod Kvægsølvtinnet, saa at dette klæber fast ved Glasset, og dernæst tørre det. Den Side af Kvægsølvtinnet, som vender imod Glasset, forener sin Metalglans med Glassets Glathed, og det danner derfor en udmærket smuk Spejlflade, set fra Glassiden. I de senere Aar er det blevet almindeligt at danne Spejle ved ad kemisk Vej at afsætte et ganske tyndt Lag Sølv paa Spejlglas. Selve Glassets yderste Flade spejler imidlertid ogsaa, om end mindre stærkt, og man ser derfor stundom to