Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SEMIDLER. ISO end den er; og Enden af en Stok lige saa, saa at en Stok, der staar skraat ned i Vand, ser ud, som om den var knækket. Et trekantet Glas eller et Glas med to Overflader, der ere skraa imod hinanden, et saakaldet Prisme, Fig. 105, bryder ogsaa Lyset paa en Maade, som nu let forstaas. Lysstraalen A O maa ved sin Indtrædelse i Glasset faa en stejlere Retning, O P, i Forhold til Fladen K O, men O P maa atter ved sin Udtræselse af den anden Flade faa en mindre stejl Retning, nemlig P B i Forhold til Fladen Fig. 104. En Straale brydes i Vandfladen. KP. K (hvor de to Fie Prismets brydende Kant, Lysstraale brydes bort fra Prismets brydende Kant: B er fjernere fra K, end B vilde have været, dersom A O havde fortsat i uforandret Retning. Naar dette erindres, vil man let forstaa Lysets Gang i det følgende. Linser. Et Brændglas er et hvælvet Glas, tykkere paa Midten end ved Randene. Det kan samle Solens Straaler paa en lille Plet (Fig. 106), hvor der tilvejebringes saa høj en Varme, at f. Eks. Fyrsvamp tændes. — Det samme kan for Resten gøres med en Linse af Is, uden at denne smelter. Fig. 105. En Straale brydes i et Glasprisme. støde sammen) kalder man Reglen bliver altsaa, at en