Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SEMIDLER. l6l dem gerne Regnbuefarver i rigtig Opfattelse af, at hine Farver ere de samme, som kendes fra Regnbuen. Dette smukke Fænomen hidrører fra Solstraalernes Gang i en Regndraabe; vi ville derfor først nærmere betragte denne. De Solstraaler sx s2 s3 s4 s5 s6, som falde ind i en Regndraabe (Fig. 117viser kun de Straaler, der falde ind i den øverste Halvkugle), brydes først ved Indtrædelsen, dog st ikke, men s6 mest. Draabens Baggrund kaster dem tilbage, og ved deres Udtrædelse igen af Draaben lide de atter en Brydning. Naar man nu følger Linierne paa Figuren, vil man se, at medens Straalerne kom parallele ind i Draaben, gaa de spredte ud af den, dog saaledes, at ikke den yderste, s6, kommer yderst ud, men den brydes saa stærkt, at den kommer ud som 16. Der vil derimod være nogle Straaler, s4 s5, der ere yderst blandt de udtrædende, 14 15; og en nøjere Undersøgelse viser, at her ved den yderste Grænse 14 I5, hvortil Straalerne naa, kommer der en større Mængde Straaler; her spredes de mindre end de, der fordele sig i hele Rummet mellem si og V Det yderste og tillige det stærkeste Straalebundt fjerner sig omtrent 42 0 fra Midterstraalen, dog lidt mindre for de violette end for de røde Straalers Vedkommende paa Grund af hines stærkere Brydning ved Ind- og Ud- trædelsen af Draaben. Naar nu Solen skinner ind i en Mængde Regndraaber, kommer en hel Del af Straalerne mer eller mindre skraat tilbage. Paa Fig. 118 falde Solstraalerne sssss ind i Draaber, der befinde sig i forskellige Højder. Ved hver af disse Draaber ere de tilbagekastede spredte Straaler an- tydede, og man ser, at naar Øjet tænkes i o, vil ingen Straale fra den øverste Draabe naa Øjet; fra den næst- overste ville netop de kraftige Straaler 15 træffe os; fra de lavere Draaber ville nok nogle Straaler træffe, men n