Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. 167 Iagttagelser af Fiksstjernerne de første, der vare nøj- agtige nok til at kunne lægges til Grund for Undersøgelser om deres Smaabevægelser. Des værre gik næsten alle hans Observationer tabte ved den store Brand 1728, der ogsaa tilintetgjorde Tycho Brahes Globus; kun tre Nætters Observationer, det saakaldte »Triduum«, ere bievne be- varede. Allerede Ole Rømer erkendte, at Rundetaarn, hvor monumental en Bygning det end var, og hvor hensigts- mæssigt det end kunde have været for de tidligere In- strumenter, kun egnede sig mindre godt for de nyere Instrumenter, som Meridiankredsen. Disse fordre nemlig en meget støt Op- stilling, medens Rundetaarn paa det befær- dede Strøg, hvor det laa, var underkastet ikke ubetydelige Rystelser. Han foretog derfor mange af sine Observationer i sin stille Bolig i Byen. Kærest var ham dog et lidet Observatorium, han havde indrettet sig paa en Høj ved sit Landsted Pilenborg i Vridsløsemagle, omtrent midtvejs mellem Kjøbenhavn og Roskilde; her blev oven- nævnte »Triduum« til. Trods de uheldige Fig. 121. Rundetaarn. Forhold paa Rundetaarn forblev Observatoriet dog endnu i lange Tider der, indtil det endelig i 1861 flyttedes til sin nu- værende Plads lige over for Rosenborg Slot. Samtidig for- synedes det med to ny større og mere tidssvarende In- strumenter, nemlig en Meridiankreds og et Ækvatoreal. Kjøbenhavn. Det nye Observatorium kostede sammen med de to ny Instrumenter noget over 180,000 Kroner. Dets Form ses af omstaaende Skitse, Fig. 122, der er den bekendte Figur paa Almanakkens Forside. Til venstre og til højre ses de to Vaaningshuse. Midter- partiet er det egentlige Observatorium. Gennem en