Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

202 URET. er der anbragt en flyttelig Viser. Lukker man Bagsiden af et Lommeur op, vil man i Reglen kunne se selve Uroen. Over den ser man Viseren, hvis lange, tyndere Ende peger paa en lille Bue, Fig. 136. Ved den ene Ende af Buen staar A (eller F), ved den anden R (eller S). Drejer man Viseren hen mod A, vil Uret gaa hurtigere, drejer man den hen mod R, vil det gaa langsommere. Hvorfor? Ja, ser man paa Viserens kortere tykke Ende, vil man se, at den presser mod Spiralen ved p, i Nærheden af det Sted F, hvor Spiralen er sat fast. Man vil tillige bemærke, at den Ende af Spiralen, der ligger mellem F og p, ikke svinger med. Flytter man nu Viseren hen imod A, saa fjerner p sig fra F, man gør den ikke svingende Del af Spiralen længere og forkorter altsaa Spiralens virksomme Del. Men naar Spiralen bliver kortere, blive Svingningerne, ligesom naar Pendulet forkortes, hurtigere: Uret vil gaa hurtigere. Omvendt, naar man flytter Viseren hen mod R. I finere Lommeure er Uroen, ligesom Pendulet i finere Pendulure, kompenseret, d. e. indrettet paa af sig selv at udjævne Temperaturens Indflydelse. Balancen er da ingen sluttet Ring, men skaaren over i to Dele, der ere sammensatte af to forskellige Metaller og ved de frie Ender bære smaa Vægte. Disse krænges ved Varmen indad, saa at Balancens Svingarm bliver mindre; Balancen kan da svinge hurtigere og derved erstatte det, der gaar tabt ved, at Spiralen i Varmen slappes. I Lommeure plejer Uroen at udføre 5 Svingninger i Sekunden; det kan ses paa, at Sekundviseren gør 5 Spring i hver Sekund. Men hvorledes faas disse Svingninger til at hemme Ganghjulet? Ja, her er der Forskel paa de for- skellige Slags Ure. I Ankergangsuret sker det, lige- som i Penduluret, gennem et Anker A"AA' (Fig. 137), hvis to Hager vekselvis gribe ind i Ganghjulets Tænder. Den ene Gren af Ankeret, AA', er forlænget og ender i