Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
URET.
213
var — 20 Sek., den daglige Gang + 2 Sek. Man kunde
da let regne ud, at man den 18. Marts maatte trække
14 Sekunder fra Urets Angivelse for at faa det nøjagtige
Klokkeslæt. Dette Arrangement holdt ogsaa Urmagerne
mest af. Men de mange andre, der besøge Normaluret
for at kontrollere deres Ure, vilde helst umiddelbart af
Uret kunne se, hvad Klokken var paa. Sekunden, og det
holdes derfor nu stadig inden for den rigtige Sekund.
Ganske vist kan man, trods Urmagerkunstens Fremskridt,
aldrig faa et Ur til at gaa absolut rigtigt, undtagen maaske
i et underjordisk Rum med altid ens Temperatur og i en
nogenlunde lufttom Kasse. Men paa Normalurets Pendul-
stang er der anbragt en liden Tallerken med smaa Bly-
vægte i. Gør Uret Mine til at ville tabe, lægges endnu
en Bly vægt paa Tallerkenen; derved hæver Pendulets
Tyngdepunkt sig, og Uret gaar lidt hurtigere. Tager man
en Bly vægt ud af Tallerkenen, gaar Uret lidt langsommere.
Tidssignal. Ure kunne paa mangfoldige Maader bringes
til af sig selv at give Signaler til bestemte Klokkeslæt. Vi
ville her blot omtale Tidssignalet, der hver Søgnedag
præcis Kl. 1 gives fra Nikolaj Taarn i Kjøbenhavn. Tids-
signaluret staar paa Observatoriet. Derfra udgaar, som
Fig. 142 a viser, en Ledning til Nikolaj Taarn. Men ordent-