Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TIDEN. 225 9 Timer mere end i Greenwich, i Australien 8, 9 eller 10 Timer mere end i Greenwich, i Nordamerika 8, 7, 6 eller 5 Timer mindre end i Greenwich. Frankrig benytter endnu sin Nationaltid, Parisertid, da det ikke vil rette sig efter »engelsk« Tid. Tiden og Solen. Af ovenstaaende ses, at man saa at sige af Magelighedshensyn er kommen noget bort fra Solen med sine Ure. I ældre Tider fulgte man trolig Solen, d. e. man benyttede sand Soltid; Urene vare dog ikke bedre, end at de hyppig maatte stilles, man tog det heller ikke saa nøje med Tiden, og det kom da ikke an paa, at den var noget ujævn. Det er i Grunden først omkring Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, at Middel- soltiden indførtes i det borgerlige Liv. Allerede derved fik man til visse Tider af Aaret Middag et Kvarter før eller efter, at Solen stod højest paa Himlen. Men med de moderne kunstige Tider er Afvigelsen for mange Steder bleven betydelig større. Lad os se paa Forholdene i Danmark. Da Kjøbenhavns Stedtid i 1880 indførtes som fælles Tid for hele Landet, kom Klokken paa Jyllands Vestkyst i Februar Maaned til at være 12, en halv Time før Solen stod højest paa Himlen, medens den paa Born- holm i Begyndelsen af November først var 12, en halv Time efter at Solen havde staaet højest paa Himlen. Da saa mellemeuropæisk Tid blev indført i 1894, fik Born- holm sin Stedtid tilbage, idet den 15. Længdegrad Øst for Greenwich netop gaar over Bornholm. Men paa Jyllands Vestkyst er Klokken nu i Februar Maaned 12, næsten tre Kvarter før Solen staar højest paa Himlen, saa at Formid- dagen, regnet fra Solopgang til Kl. 12, er henved i1/^ Time kortere end Eftermiddagen, regnet fra Kl. 12 til Solnedgang. Man har dog villig fundet sig heri af Hensyn til de store Goder, fælles Tid for større Landomraader medfører. I Norge er det endnu værre. I Bergen er Klokken i Februar 15