Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

MAAL OG VÆGT. 231 Pottemaal og Pund; de skulle være justerede, før de maa bruges. Hvert Maaleredskab, der er justeret, faar et Stem- pel paa sig, der efter Omstændighederne slaaes eller brændes ind. Længdemaal. Til Maaltagning bruger man Maalestok og Maalebaand; den første bruges fortrinsvis til Maaling af bløde Ting, der, som Klædevarer, skulle strammes mere eller mindre ud for at kunne maales, det sidste til stive Ting, som Maalebaandet strammes ud efter. Maaleredskabet maa først og fremmest være uforanderligt; det maa dannes af et Emne, som ikke giver sig ud eller ind. Strengt taget er der intet Emne, som tilfredsstiller denne For- dring, da enhver Tings Længde retter sig efter Varme- graden. Saaledes vil en Stang af Messing, der, indpakket i Tøsne, er nøjagtig 1 Alen lang, ved 160 R. (20° C.) være henved Tomme for lang, og i kogende Vand vilde den blive henved Tomme for lang. En Jern- stang vilde forandre sig mindre, nemlig henholdsvis T|n og Da det kun er faa Mennesker, der maale saa fint som i Alen paa Tomme nær, vil det ses, at man under almindelige Forhold kan regne en Jern- eller Messing- maalestok for uforanderlig, og skal man endelig maale saa fint, saa er det en ringe Ulejlighed at lægge et Termo- meter paa Maalestokken og regne Længden ud derefter; kun maa man saa vide, ved hvilken Varmegrad Længden er rigtig. Værre er det, hvis Maaleredskabet kan faa blivende Længdeforandringer; dette er Tilfældet med Træ, naar det tørres, dog kun i ringe Grad i Retning af Taverne. I denne Retning har Varmegrad og Fugtighed nemlig kun ringe Indflydelse paa Længden. Træsorter, som Pæretræ og Avnbøg, der ikke ere tilbøjelige til at kaste sig og derved krummes, ere vel egnede til Maalestokke, naar det ikke er til det fineste Brug. Maalebaand dannes nu i Regelen af Staal,