Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSKAALEN. \^iservægten. Ved »Maaling« tænker man nærmest paa det, man foretager sig for at faa en Længde, en Flade eller et Rum udtrykt ved et Tal, som giver, hvor mange Gange den vedkommende Størrelse er større end den Enhed, som bruges ved Maalingen. Ordet har dog, i hvert Fald i Naturvidenskaben, faaet Anvendelse ikke blot paa de tre nævnte Slags Størrelser, men i det hele paa alt det, hvorpaa Ordet Mængde eller Størrelse kan an- vendes. Man maaler Tid, Hastighed, Kraft, Tryk afVand, Luft, Damp, Lys, Varme, Magnetisme, Elektricitet. Hver saadan Maaling kræver sit Maaleapparat, af hvilke mange ere kendte i det daglige Liv, de fleste under Navne, der ende paa meter: Krono-, Dynamo-, Baro-, Foto-, Termo- meter; hertil kommer de nu af mange velkendte Navne paa de elektriske Maaleapparater: Ampere- og Voltmeter. Da det at veje et Legeme kun betyder at finde, hvor mange Gange Legemets Vægt er større end den Vægt- enhed, man bruger, er Vejningen ogsaa en Maaling. Ved mange af de ovenfor nævnte Maaleapparater kan man paa en Gradestok eller inddelt Kreds straks aflæse den Størrelse, man vil kende. Man har ogsaa Vægte, der ere indrettede saaledes, at den Ting, man lægger paa Skaalen» 17*