Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSKAALEN. 265 af Stenens Vægt; den anden Halvdel bæres af Jorden paa den modsatte Side. Det er altsaa 600 Pund, Manden har tilbage at vippe op ved sin egen Vægt; vejer han selv 150 Pund, altsaa Vi af de 600 Pund> kan han magte Stenen, hvis hans »Vogtearm« eller Vægtstangsarm er 4 Gange saa lang som Stenens Arm, begge Arme regnede fra det Sted, hvor Vogtestangen støtter mod Træstykket. Kniber det at faa Stenen lettet, vil han derfor lægge sig selv saa yderlig som muligt paa Stangen for at forlænge sin egen Arm og skyde Træstykket saa langt ind, som det kan gaa, for at forkorte Stenens Arm. Har han faaet Stenen lettet, maa han eller en Hjælper hindre den i at gaa ned igen ved at »klodse op« under den med Jord, Sten, Træ, eller hvad der kan falde for, saa at Vogtestangen kan blive fri til nu at lette den ved den anden Side, og saaledes kan Stenen efterhaanden komme helt op. Jo kortere man gør Stenens Arm, des større Magt faar man over den, men des mindre vil ogsaa det Stykke være, den bliver løftet; des længere Tid tager hele Arbejdet. Dette Forhold, som med Nødvendighed findes ved enhver Indretning, hvorved man faar en lille Kraft til at overvinde en stor Modstand, udtrykker man saaledes. Hvad man vinder i Kraft, det taber man i Tid. Foreligger der paa den ene Side et Stykke Arbejde af en vis Stør reise at udføre og paa den anden Side en Arbejdskraft (Menneske, Hest, Dampmaskine, eller hvad det er), der kan præstere en vis Mængde Arbejde i Sekundet og ikke mere, da er dermed givet den korteste Tid, hvori Arbejdet kan gøres, hvilke Mellemled man end bruger af Vægt- stænger, Hjul, Trisser o. s. v. Kan f. Eks. Arbejds- kraften højst yde 30 Pundfod i Sekundet, og er det hele Arbejde, der skal udføres, 108000 Pundfod stort, da vil i Time ’være den aller korteste Tid, hvori Arbejdet kan blive udført. En lille Arbejdskraft kan nok gøre et stort