Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2/0
VÆGTSKAALEN.
Ro i sin vandrette Stilling og vil gøre en, om end ringe,
Modstand mod at føres ud fra den. En Tunge T er
fæstet til Vippen og peger
mod en paa Støtten anbragt
inddelt Bue; den viser Vip-
pens Stilling, om den er vand-
ret, eller om den gør et større
eller mindre Udslag.
I Enden af Vippen ere to
andre Knive kt og k2 fæstede
til Ophængning af Skaalene;
de vende derfor Æggene opad.
Hver Skaal hænger i en Krog
Fig. 168. eller Ring, der vugger paa
Knivsæggen. kx og k2 ligge
nøjagtig lige langt fra Midterkniven og tillige i samme Højde
som den. Veje nu Skaalene, med hvad der ligger paa
dem, lige meget, da vil Vippen være vandret. Paa Grund
af Bevægeligheden i kx og k2 ville Skaalene altid hænge
lige ned, hvordan saa Vippen staar; det er derfor, som
om hver Skaals hele Vægt til enhver Tid var samlet i
Knivsæggene.
Lægger man nu en lille Tillægsvægt paa den ene
Skaal, da vil denne synke, og Vippen vil komme i Ro i
en skraa Stilling. Ved den lille Overvægt synker Skaalen
ikke ned, til den slaar mod Bordet, fordi der er et Arbejde
forbundet med at dreje Vippen. Arbejdet bestaar ikke i
at flytte Skaalene og det, som derpaa ligger; thi da Æggen
k ligger lige midt mellem kt og k2, vil den ene Skaal
synke lige saa meget, som den anden løftes. Derimod
saa vi, at Vægtstangen er ophængt saaledes, at den gør
Modstand mod at føres ud af vandret Stilling; det er
denne Modstand, som Tillægsvægten skal overvinde, og
det er altsaa den, som standser Vippen i den skraa Stil-