Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

274 VÆGTSKAALEN. hed af 1/100 Milligram. Man regner Vægten i lufttomt Rum som den egentlige Vægt, fordi Vægten i Luften er forskellig efter Luftens Beskaffenhed; ved højt Barometer og lav Temperatur faar Luften større Vægtfylde end sæd- vanlig, og Legemerne tabe derfor mere i Vægt, omvendt naar Lufttrykket er lille og Temperaturen høj. De Lodder, man vejer med, ere derfor altid falske; man maa beregne deres Misvisning efter Luftens Tilstand; jo vægtfyldigere Loddet er, des mindre bliver Misvisningen, og des sikrere kan man derfor beregne denne. Den ligearmede Vægtskaal er et mærkværdig nøjagtigt og paalideligt Maaleapparat; selv med den grove Ud- styrelse og den grove Behandling, som Vægtskaalen faar paa en Disk i en Købmandsbod, kan den dog med Sikker- hed vise en Forskel af 1/l0 Gram paa i Kilogram, altsaa en Forskel, der kun er Y^oo af den hele Størrelse. Man kan veje en Ting meget nøjagtigere, end man under lige Forhold kan maale Længde eller Rumfang. Det er imidlertid sjældent, at man har Brug for at veje saa fint, som Vægtskaalen kan veje, og man har derfor indrettet Vægtskaale af mange andre Former, hvorved man gør Vejningen bekvemmere, end den er med den ligearmede Vægt; denne vil imidlertid sikkert til alle Tider hævde sig som det vigtigste Vejeredskab paa Grund af sin simple Form, hvis Indretning enhver kan se og forstaa, og hvis Afgørelser man derfor i Tvivlstilfælde vil bøje sig for. Hvad der gør dens Brug mindre bekvem, er de dinglende Skaale og de mange Lodder, man skal bruge. Vi have set, hvorledes man ved Viservægten kan veje helt uden Lodder; ved Bismervægten bruger man kun eet Lod, som altid følger med Vægten, og ved Deci- malvægten nøjes man med af de Lodder, man maatte bruge ved en ligearmet Vægtskaal. Ved Decimal- vægten og Robervals Vægtskaal og tillige ved nogle