Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

334 MØLLEN. hvor Kasserne ere fyldte, er altsaa meget tungere end den anden. Den gaar naturligvis nedad, og saaledes vedbliver Hjulet at gaa rundt. Paa Møllehjulets Aksel sidder et Tandhjul, der griber ind i et andet Tandhjul, som ikke er tegnet, og gennem flere eller færre saadanne forplantes Bevægelsen til Arbejdsmaskinerne. Naar et Pund Vand daler en Fod, kan det derved udføre et Arbejde af en vis Størrelse, som kaldes en Pund- fod. Naar man nu ved, hvor mange Pund Vand (der gaar 62 Pund Vand paa en Kubikfod), der kan løbe ud af Vandkarmen i Sekunden, f. Eks. 200 Pund, og hvor langt Vandet kan dale, f. Eks. 24 Fod, er man i Stand til at udregne, hvor stort et Arbejde man maatte kunne faa i hvert Sekund, nemlig 200 X 24 eller 4800 Pundfod. Da nu et Arbejde paa 480 Pundfod i hvert Sekund kaldes en Hestekraft, skulde man altsaa af det nævnte Vandfald have 10 Hestekræfter. Dette faar man dog ikke ganske. Der gaar altid noget til Spilde. Man behøver kun at se paa Fig. 213 for at bemærke, at en Del Vand forneden falder et Stykke i fri Luft uden at gøre Gavn paa Vandhjulet. Saadant Spild kan aldrig undgaas. Overfaldshjulet hører endda til de Maskiner, hvor Spildet er mindst, naar det er vel indrettet, og altsaa Nyttevirkningen størst. Kan man af hine 10 Hestekræfter faa 8 gennem Vandhjulet til- ført Arbejdsmaskinerne, maa det kaldes udmærket. Man angiver gerne Nyttevirkningen i Procent, det er, hvor mange Hundrededele af den tilstedeværende Arbejdsevne der bliver udnyttet; i nærværende Eksempel altsaa 80 %. Hvor Vandet ikke kan falde saa højt, maa man nøjes med Underfaldshjulet, Fig. 214. Hjulets nederste Del be- væger sig her selv i en Rende, der slutter nogenlunde tæt ind til Hjulet, og dette har Skovle formede, som det er antydet nederst paa Figuren. Vandet vil da igennem