Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

348 CENTRIFUGEN. langs Mælkens inderste Væg opad, til den løber ud i Rummet C og gennem Tuden til venstre. I Gryden ses en Del Bliktallerkener ss. Disse lede saa at sige Færdslen af de udad vandrende Mælkedele og de indad vandrende Fedtdele, saaledes at de begge gaa, som de have Fortovsret, idet Mælken glider udad langs Tallerkenernes indadvendte skraa Flader; Fløden glider ind langs de udadvendte Flader. Paa Figuren er endnu nogle Bogstaver. D er en Regulerings-Stang, som kan skydes mer eller mindre ned i det tilspidsede Rør, og saaledes kan man afpasse Til- løbet. Men Apparatet sørger selv for, at Mælken ikke løber over, naar den kommer fra Tilløbsrøret. Der ligger nemlig en saakaldet Svømmer, E, i Mælken, og naar der er for rigelig Tilstrømning, stiger den til Vejrs og lukker for Tilløbet. Det lille Hjul F hører til Tælleapparatet, hvorved man kan se, hvor mange Gange Centrifugen løber rundt i Minutten. Smøringen besørger Centrifugen selv fra Beholderen G med Rørene H. J er en Sikkerhedsbøjle og K en Skive, hvorved man kan stramme Snoren, som driver Centrifugen fra »Forlaget«. Flødens hurtige Udskillelse af Mælken er af stor Be- tydning, fordi Fløden kan blive hurtigere og bedre be- handlet og Smørret derved blive af bedre Kvalitet end ved det gammeldags Bøttemælkeri, hvor Mælken henstod i brede Bøtter i lang Tid, til Fløden kunde samles paa Overfladen og skummes med en flad Ske. Centrifugen har i den sidste Snes Aar fuldstændig forandret Danmarks Mælkeridrift, idet der nu findes over 2000 Centrifuge- mælkerier i Landet. De fleste af disse ere Andels- ellers Fællesmælkerier, hvor man finder, det svarer Regning daglig at køre Mælken sammen fra et stort Opland