Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

354 BAROMETRET. skal være denne Erfaring, som ledte Torricelli til at op- finde Barometret. Grænsen er ved omtrent 33 Fod eller 10 Meter. Naar en Pumpe som den, der er vist i Fig. 223, bliver stillet op paa sin Plads, kan den ikke give Vand, før den selv er bleven fyldt. Til at begynde med pumpes der kun Luft ud af Sugerøret; Luften i dette fortyndes, og den ydre Luft driver Vandet op deri. Til at begynde med virker Pumpen altsaa som Luftpumpe, og staar den mere end 33 Fod over Vandet, bliver det slet ikke til andet end Luft; er der fuldkommen tæt baade om Stemp- let og ved Ventilerne, da kan den netop faa Vandet de 33 Fod op, naar al Luft under Stemplet er bleven pumpet ud. Var der Kvægsølv i Brønden i Stedet for Vand, da kunde man, selv om man blev nok saa længe ved at pumpe, ikke faa Vædsken suget højere op end henved 2x/2 Fod, omtr. 760 Millimetre; det er kun omtrent V14 af Vandets Højde. Det ligger naturligvis i Kvægsølvets store Vægtfylde; i samme Forhold, som den er større, bliver Højden mindre. Luftens Tryk kan i det lodrette Rør løfte samme Vægt, enten det er Kvægsølv eller Vand, som suges op. Kvægsølvbarometret. En Vædskes Stigning i et lufttomt Rør er en direkte Virkning af Lufttrykket, og Stighøjden kan derfor bruges som et Maal for dette Tryk; herpaa er Barometrets Indretning grundet. Der kan kun være Tale om at bruge Kvægsølv i Barometret, da andre Vædsker paa Grund af deres ringe Vægtfylde vilde kræve urimelig høje Rør. Barometret er et Glasrør, der med sin nederste aabne Ende staar i Kvægsølv, og som er lufttomt foroven. Italieneren Torricelli, der op- fandt Barometret Aar 1644, fandt, at man kunde skaffe det tomme Rum over Kvægsølvet til Veje paa følgende