Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

BAROMETRET. 361 Lufttryk drives Kvægsølv over derfra i den lukkede Gren, eller om ved aftagende Lufttryk det omvendte sker. Da saaledes den nederste Overflade kan regnes at være ufor- anderlig, behøver man kun at iagttage den øverste. De Tal, man ser paa den øverste Del af Brættet langs Røret, betegne Højden over den nederste Overflade. Tallene paa et Barometer betyde oftest enten franske Tommer eller Millimetre. 28 franske Tommer ere paa det nærmeste lig med 29 danske Tommer eller 758 Millimetre. Vi have hidtil ikke talt om, hvad Indflydelse Rørets Vidde kan have paa Barometerstanden; man skulde vente, at den var uden Indflydelse; i det videre Rør bærer Luft- trykket en større Masse Kvægsølv, men Lufttrykket faar paa samme Tid en i Forhold dertil større Flade at virke paa, saa det gaar lige op. Stiller man flere Barometer- rør af forskellig Vidde op ved Siden af hverandre, kan man heller ikke se nogen nævneværdig Forskel paa Højden, saa længe Rørvidderne ere op mod en Centi- meter eller mere. Derimod ville Rør, der ere væsentlig snævrere, vise des mindre Højde, jo snævrere de ere; hvis saaledes et vidt Barometerrør viser 760 Millimetre, vil et Rør, der er 5 Millimetre vidt, kun vise 759. Den lavere Stand i de snævrere Rør skyldes den saakaldte Haarrørsvirkning. Har man Kvægsølv i to for- bundne, lige vide, lodrette Rør (Fig. 229), vil det staa lige højt i dem begge; er derimod det ene Rør snævert, det andet vidt (Fig. 230), vil Kvægsølvet staa lavest i det snævre; tillige vil man finde, at Overfladen i det snævre Rør topper sig opad; det synes, som om Glasset holder igen paa Kvægsølvet ved Siderne, mens Kvægsølvet søger at komme frem i Midten; hælder man mere Kvægsølv til i det vide Rør, ser man derfor ogsaa, at Kvægsølvet i det snævre Rør begynder med at toppe sig endnu mere end før, indtil det til sidst ligesom med et Ryk river sig