Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
37§ BAROMETRET. Østenstormen paa Hvirvlens nordlige Side betydelig stærkere end Vestenstormen paa dens sydlige Side, medens i Al- mindelighed det modsatte Forhold finder Sted.« Efter at det dernæst er meddelt, hvad man iagttog om Uvejret fra forskellige Skibe, der vare til Søs, siges der: »De Stationer, som Centret umiddelbart passerede henover, angive, at der forud for dette gik sydlige Vinde med ringe Styrke, at der under selve Centrets Passage herskede flove, omløbende Vinde, næsten Stille, og at dernæst Nordoststormen pludselig brød løs med voldsom Kraft. Fra Louisehøj paa Lollands Sydkyst omtales saa- ledes, at der Kl. 4% i stille, stjerneklart Vejr pludselig hørtes en stærk Lyd ligesom Torden i nogen Afstand, hvorpaa Himlen meget hurtig blev overtrukken af sorte Skyer, Sne og Hagl styrtede ned, og Stormen buldrede løs med en saadan Kraft, at to store Pyramidepopler væltede over paa Hovedbygningens Tag, og at Taget paa Staldbygningen hævedes, hvorved Gavlen blæste ned.« Dette, at der er svage, ustadige Vinde med klar Himmel i selve Stormcentret, er en almindelig Regel ogsaa for Cyklonerne under Troperne, der ere Stormhvirvler af en Styrke, man ikke kender under vore Breddegrader. Cyklonen er dækket af en sort Sky, der har en Aabning i Midten, hvorigennem Solen skinner, og under hvilken det er stille Vejr men ikke stille Sø, hvis Cyklonen dannes over Havet. Stormen uden om Centrum sender nemlig Søer fra alle Sider ind mod dette. Herved dannes en for Skibene farlig krap Søgang, der er saa meget værre for Sejlskibe, som disse paa Grund af den svage Vind ikke kunne faa Fart til at give Styring og Stivhed mod Søerne.