Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 391 paa multiplicere det udkomne med 4 og dividere med 9. Man gør F0 til C0 ved at trække 32 fra F °; det ud- komne multipliceres med 5 og divideres med 9. Den sidste Omsætning kan man lette sig ved følgende simple Regel: Man gør F 0 til C 0 ved at trække 32 fra F 0 og dividere Resten med 2; til det derved udkommende Resultat lægger man 1/100 og 1/10 af Resultatet; man faar derved Varmegraden rigtig i Tiendedelene. Saaledes faas 74 0 F at være 23-3° C ved følgende Regning: 74 — 32 —— = 21; 21 23-3 Vinaandstermometret. Vinaand udvider sig meget mere end Kvægsølv. Fyldes en Flaske til Randen af Halsen med Vinaand af o °, og opvarmes den f. Eks. halvvejs til Vandets Kogepunkt, vil 1/23 af Indholdet flyde over Randen paa Grund af Udvidelsen. Det, der under samme Forhold løber fra af Kvægsølv, er kun omtrent 1/l3() af, hvad der var ved o °. Vinaand udvider sig 6 Gange saa stærkt som Kvægsølv. Derfor kan der bruges videre Termometerrør, naar man fylder med Vinaand, og man behøver ikke at gøre Rørkanalen flad for at se Vædsken; denne farves sædvanlig rød for at træde frem mod Glasset. Da Vinaand koger ved lavere Varmegrad end Vandet, kan Vinaandstermometret ikke gaa op til Vandets Kogepunkt; det gaar vel sjælden mer end omtr. halvvejs derop, altsaa til 40 0 R, medens Kvægsølvtermometret kan gaa til 3—400 °, hvis man ønsker det. Derimod kan Vin- aandstermometret bruges til Maaling af saadanne Kulde- grader, ved hvilke Kvægsølvet fryser, d. v. s. under 4- 32 0 R. Vinaand kan nemlig ikke fryse, i hvert Fald ikke ved de laveste Kuldegrader, som man har iagt- taget i Atmosfæren. I den senere Tid har man begyndt