Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

396 TERMOMETRET. løbet af Døgnet som vist i Fig. 250, da har Døgnets højeste Varmegrad været + 15 0 og den laveste + 3 °. Derefter bliver Spørgsmaalet, hvorledes nu Termo- metret laves til for paa ny at kunne vise Maksimum og Minimum. Man kan ikke ved at ryste eller svinge Ter- mometret faa Stifterne til igen at gaa ned mod Kvæg- Fig, 251. In- deks i Maksi- mums- og Mi- nimums Ter- mometer. sølvet, naar de skulle spænde saa meget mod Rørsiden, at man er sikker mod, at de glide ned af sig selv. Man tager da Magnetismen til Hjælp; den virker paa Afstand gennem Glas og Sprit, men den virker kun paa Jern eller Staal. Derfor indrettes Stiften (Indeks kaldes den), saaledes som Fig. 251 viser i For- størrelse. Den bestaar af et lille Glasrør, som er tilsmeltet ved begge Ender, og til hver Ende er der, for Tydeligheds Skyld, fast- smeltet en lille Knap af sort Glas. I Røret ligger der gemt en lille Stump af en fin Sy- naal. For at opnaa den svage Spænding mod Rørets Inderside, er der fastsmeltet en fin Glastraad til Indsnævringen mellem Knappen og Røret, og Traadens to Ender klemmes ned langs Stiften, mellem den og Termometerrøret; herved kommer Traaden til at spænde som en svag Fjeder, saa meget ud mod Rør- væggene, at den kan bære Stiften. Til Ter- mometret hører der en Hesteskomagnet, hvis Poler ere udhulede efter Termometerrøret; sætter man Polerne mod Røret, ud for, hvor Stiften sidder, og fører man den derpaa ned mod Kvægsølvet, tager man Stiften med, indtil den standser mod Kvægsølvover- fladen. Et almindeligt Vinaandstermometer bliver til et Mini- mumstermometer (Fig 252), ved at man før Tilsmeltningen