Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 399 Blodets Varmegrad; det er et Maksimumstermometer, ind- rettet saaledes, at det øverste af Kvægsølvet bliver siddende, naar Varmegraden efter en Opvarmning atter falder. Det øvrige Kvægsølv trækker sig tilbage mod Kuglen ved Af- kølingen, saa at der dannes et tomt Rum, begyndende fra det Sted, hvor de to Kvægsølvmængder skiltes. Ad- skillelsen forvoldes derved, at Røret paa et enkelt Sted (se Figuren), tæt over Kuglen, er meget stærkt indsnævret, ved at der er anbragt en lille Glasstift, som næsten helt udfylder Røret. Naar der her og i det foregaaende tales om Termometerkuglen, er dette, som Fig. 253 viser, ikke altid at tage mere bogstaveligt, end naar man taler om »Spids«-kuglen til en Riffel. Hvor det, som ved Lægernes og Fysikernes Brug af Termometret, gælder om, at dette hurtigst muligt antager den Varmegrad, der skal maales, giver man Beholderen for Kvægsølvet den i Fig. 242, 244 og 253 viste langstrakte Form, der tillige har den Fordel kun at fylde lidt op, hvor den føres ind. Vendetermometret (Fig. 254) har ligesom Lægetermo- metret en stærk Indsnævring tæt over Kuglen. Staar Termometret oprejst, arbejder det paa almindelig Maade, men hvis der paa en Gang vendes op og ned paa det, gaar det, som Figuren viser; Kvægsølvet gaar i Stykker ved Indsnævringen, og hvad der før var over denne, falder nu ned i den modsatte Ende af Røret. Den Længde af Kvægsølv, der saaledes falder fra, afhænger af, hvor varmt det var i det Øjeblik, Termometret blev vendt. Til at vise dette er Termometret netop indrettet; derfor har det, som Figuren viser, sit Nulpunkt oppe ved den øverste Ende af Røret, og derfra gaa Graderne nedad mod Kuglen. Vendetermometret er opfundet af Englænderne Negretti og Zambra til Maaling af Varmegraden i store Havdybder. Det fires ned i Havet i oprejst Stilling; naar den Dybde, hvor man vil kende Varmegraden, er naaet, faar