Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VANDVÆRKET. 473 de ogsaa meget mere Vand og vadske og skylle Gader og Rendestene langt bedre end tidligere; Byen bliver renligere og sundere, men Vandmængden, som gaar med, bliver stor og maa muligvis hentes langt borte. Allerede Romerne forstod at lede Vandet fra Bjergsøer ind til deres Byer og have efterladt Mindesmærker om deres Bygningskunst i talrige Vandledningsbroer, der øverst bære en Kanal, hvori Vandet flyder. Milevidt over Sletten førtes Vandet paa denne Maade til Byerne og fordeltes til Springvande og offentlige Brønde. Nutildags foretrækker man at indlede Vandet i underjordiske Rørledninger, hvor det lettere kan holde sig koldt og være sikret mod at blive urent under Vejs. Og hvis den naturlige eller kunstige Be- holder, eller Kilderne, hvorfra Vandet tages, ligger højt nok, saa sætter man Tilløbsledningen i direkte Forbindelse med Gade- og Husledninger og sparer Bygningen af en Maskinstation og Udgiften til Pumpning. Undersøgelse af dybtliggende vandførende Jordlag. Hvor man kan tænke paa at benytte Overfladevand fra en Sø eller et Vandløb, er det forholdsvis let at bestemme, om Vandet egner sig til Drikkevand, og om der er nok af det. Man tager en Analyse af Vandet, maaler direkte Vandføringen ved Sommertid og søger i Oplandets Størrelse Garanti for, at den fornødne Vand- mængde virkelig kan skaffes. Langt vanskeligere stiller Sagen sig, hvor man er henvist til at bruge Grundvand, da der ikke overalt findes vandførende Jordlag, hvis Vand- mængde er tilstrækkelig til en stor Bys Forsyning. Det gælder først og fremmest om, at Lagets Opland er stort, og man maa derfor søge det paa nogenlunde lave Steder. Ved gentagne Prøveboringer finder man endelig et vand- førende Jordlag, der ved sin Beskaffenhed og Tykkelse giver Haab om et godt Resultat, og nu skal dets Vand- mængde prøves. Oplandet kan ikke bestemmes direkte