Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KAKKELOVNEN. 489 Den varme Luftstrøm, der staar op fra Flammen, ser man ogsaa i Skyggen. Et Stykke over Flammen gaar Strømmen uforstyrret; den aftegner sig paa Grund af Lysbrydningen i den varme Luft ved de to lyse Linier, man ser paa Figuren. Men højere oppe trænger der kold Luft ind i den varme Strøm; herved dannes der Hvirvler, som hvor to Vandstrømme mødes; højere oppe i Skyggen ser man derfor de to lyse Linier opløse sig i en bølgende Hvirvel af Lys og Skygge. Man kan paa denne Maade iagttage Luftstrømmen fra et Lys eller endnu bedre fra en Lampe i flere Fods Højde over Flammen. Naar der er brændt f. Eks. 100 Pund Træ, hvor ere saa disse 100 Pund bievne af? Tilbage efter Baalet ligger kun en Bunke Aske, der vejer saadan noget som i Pund. De øvrige 99 Pund maa være et Sted, og dette Sted kan ikke være andet end i den fri Luft; de 99 Pund af Træet ere bievne til Luft. Træ er for største Delen dannet af Grundstofferne Kul og Brint. Ved Forbræn- dingen gaa disse Stoffer i kemisk Forbindelse med Ilten i den tilstrømmende Luft og blive derved selv luftformige. Kullet bliver til Kulsyre og Brinten til Vanddamp. Den Luft, der gaar bort fra Baalet, er derfor forskellig fra den, der strømmer til, idet det meste af dens Ilt er bleven til Kulsyre og Vanddamp. Da den bortstrømmende Luft saaledes er fattig paa Ilt, er den ikke i Stand til paa ny at nære en Forbrænding. Dette kan man vise ved at holde en Pind tæt over Mun- dingen af Lamperøret paa en højt brændende Petroleums- lampe med rund Flamme; Træet vil gløde og forkulle, men da Luften mangler Ilt, er det næsten ikke muligt at faa det tændt; dette kan derimod ske, naar man, nogen Tid efter at Pinden er anbragt, skruer Vægen lidt ned; den mindre Flamme bruger mindre Ilt, hvorfor der bliver nok tilovers til at tænde Pinden.