Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KAKKELOVNEN. 491 Skorstenen varmes ogsaa, og den varme Luft i den vil stige til Vejrs og trække ny Luft efter sig fra neden gennem Ovnen. Saa længe man om Vinteren stadig fyrer, faar Skorstenen ikke Tid til at blive helt kold i Løbet af Natten, og derfor har man straks om Morgenen, naar man fyrer op, nogen Træk til at begynde med, men livlig Ild faar man dog først, naar Skorstenen er bleven rigtig varm igen. Man kan overbevise sig om Virkningen af den varme Skorsten ved at holde et varmt Lampeglas oprejst i Haanden og puste Tobaksrøg hen under det; Røgen suges ind i Glasset og stryger med stor Fart op der- igennem. Grunden til Virkningen er følgende: Det er nævnt under Barometret, at Lufttrykket er forskelligt i forskellige Højder; ved b (Fig. 296) er Lufttrykket saa meget større, end det er ved a, at Luften i Røret mellem a og b netop kan bæres, hvis der er samme Varmegrad inde i Røret som udenfor. Man maa huske, at ogsaa Luften har Vægt og derfor maa bæres, hvis den ikke skal falde. Men bliver Luften inde i Røret opvarmet, da udvider den sig; noget af den drives ud, hvorfor det, der bliver tilbage i Røret, vejer mindre, end den kolde Luft vejede; den ydre Luft trykker imidlerlertid uforandret som før ved a og ved b, og deraf vil da følge, at Trykover- skuddet ved b er større, end det behøver at være for at bære Luften i Røret; denne bliver derfor skubbet opad, og det vil blive ved at gaa for sig, saalænge Røret er varmt, fordi dette stadig opvarmer den Luft, der trænger ind fra neden. Er Røret koldere end Luften uden om, da er der mere Luft deri, end hvad der kan bæres af det større Tryk ved b; derfor falder den kolde Luft ned gennem Røret. Tager man et Lampeglas fra Kulden ind i et varmt Værelse og puster Tobaksrøg ind i det, vil man faa at se, at Røgen strømmer hurtig ud forneden.