Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

498 KAKKELOVNEN. uden at tjene ved Forbrændingen. Der gaar derfor meget mere Luft gennem Ovnen end den, der behøves til For- brændingen. Dette har den gode Virkning at bidrage til Luftfornyelsen i Stuen, thi en lige saa stor Mængde Luft, som gaar ud gennem Skorstenen, maa ind ad andre Veje, gennem Sprækker om Døre og Vinduer, eller hvor den kan finde Vej. Men den overflødige Luft forringer Nyttevirkningen af Brændslet; den køler nemlig Forbrændingsprodukterne, hvormed den blander sig, og formindsker derved deres Evne til at give Varme fra sig. Er Ilden ude, men Ovnen endnu varm, vil Luftstrømmen, som gaar igennem den, hurtig køle den. For at modvirke det og for at regulere Trækken under Brændingen, anbragte man tidligere et Spjeld i Kakkelovnsrøret, der lukkede mer eller mindre mellem Ovnen og Skorstenen. Dette er dog nu forbudt; er nemlig Ilden ikke slukket, naar Spjeldet lukkes, kan der trænge giftig Kulos ud i Stuen (S. 506). Kulovnen. Det, der først brænder af Tørv, Træ og Kul, er den Gas, som alle disse Emner udvikle, naar de ophedes; saa længe det staar paa, har man de lange, oftest sodende Flammer staaende op fra Brændslet. Naar al Gas er dreven ud, er der det glødende Kulstof med Askebestanddelene tilbage, Brændslet er blevet til Gløder; slukkes Gløderne, inden de brænde bort, vil man efter Træet have Trækul og efter Kullene en Slags Koks. En Glød af Tørv eller Træ kan ligge længe og ulme i Asken ved den Luft, som langsomt siver ind; derimod slukkes en enkelt Kulglød snart, sikkert fordi den ikke er saa fint porøs som den førstnævnte. Kulilden gaar derfor lettere ud, hvorfor den maa findes i større og mere samlet Masse og maa have en bedre ledet Lufttilførsel end Tørve- og Brændeild. Derfor ere de ovenfor om- talte Kakkelovne ikke egnede til Brænding af Kul; man maa have et forholdsvis smalt og højt Ildsted, og Luft-