Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

500 KAKKELOVNEN. hov. Lukkes den øverste Ventil, vil al Luft stryge gennem Risten og op igennem Brændslet. Selv om der er en hel Del Aske til Stede, vil Risten dog frembyde saa mange Veje for Luften, at denne kan komme rigelig til, fordi hele Trækkraften fra Skorstenen er sammentrængt der, idet alle andre Tilgange ere tæt lukkede; og al den Luft, som trænger ind, vil komme til Nytte, da den tvinges igennem hele det glødende Kullag. I Reglen vil det dog være nødvendigt ogsaa at lede Luft til gennem den øvre Ventil af Hensyn til den Gas, som almindelige Kul udvikle; Gassen gaar nemlig straks til Vejrs; kommer Luften udelukkende fra neden, vil dens Ilt være opbrugt af de der værende glødende Kul; Gassen vil derfor ikke kunne brænde; den gaar uden Nytte bort, og, hvad værre er, den kan fremkalde Eksplosioner, hvis den faar Lov til uforbrændt at fylde Overdelen af Ovnen. Ogsaa efter at Gassen er udbrændt af Kullene, bør man lede nogen Luft til gennem den øverste Ventil. Luft, som stryger igennem glødende Kul, kan nemlig give Kul- ilte ved Forbrændingen i Stedet for Kulsyre. Kulilte er en giftig Luftart. Naar Kulilten møder frisk Luft, kan den brænde og bliver da til Kulsyre. En saadan Forbrænding finder Sted ved Luften fra den øverste Ventil, hvorved man sikrer sig mod den giftige Luftart (Kulos) og tillige faar Nytte af hele den Varmemængde, som Kullene kunne give. De smukke blaa Kulilteflammer ser man hyppig over Koksild, naar man lukker Indfyringslemmen op. Den til Gassens Forbrænding nødvendige Luft kommer altsaa til gennem den øverste Ventil og den lodrette Rist. Kunsten ved Kakkelovnens Pasning bestaar i at fordele Lufttilførslen paa rette Maade mellem de to Ventiler efter Brændslets Mængde og Art, Ildens Styrke og den Varme, man ønsker at faa. Først og fremmest maa man sørge for, at