Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

GALVANISKE ELEMENTER. 43 øverste Ende af Strimlerne om Glassets Rand, saa Strim- lerne hænge ned i Vædsken uden at røre hinanden. Berør nu disse Strimler med Poltraadene fra et Bunsensk Batteri af to Elementer. Du vil da se, at den Blystrimmel, som er forbunden med den positive Pol, bliver brun, og efter- haanden bliver Farven meget dyb; den anden Strimmels Udseende forandres kun lidt. Tager du derpaa Poltraadene væk, vil du have et galvanisk Element, dannet af de to Blyplader og Svovlsyre; det kan give Gnister, magnetisere Jern, kort sagt gøre alt, hvad et rigtigt galvanisk Element kan gøre; den brunede Plade svarer til Kullet, den ufar- vede til Zinken. Jo større Blypladerne ere, desto varigere bliver Strømmen. Man kan f. Eks. tage to større Bly- plader, rulle dem sammen, sætte dem ned i et Kar og derefter med Pinde eller Glasstrimler skille dem ad, saa- ledes at de intet Steds røre ved hinanden. Et saadant Element kaldes en Akkumulator, hvilket betyder Opsamler; den spiller den allerstørste Rolle i det praktiske Liv, da den er det eneste Middel, vi have til at opsamle Elektricitet i større Mængde. Skal en Akkumu- lator virkelig kunne bruges med P'ordel, maa den indrettes saaledes, at den ikke spilder for megen Elektricitet, hverken naar den lades, eller mens den staar og venter paa at blive brugt. Desværre er det vanskeligt at naa dette Maal. Den første Akkumulator er lavet af Franskmanden Planté; han fandt, at den kunde bringes til at optage en betydelig Mængde Elektricitet, naar man underkaster den en vis Proces, som kaldes at formere den. Man lader først Strømmen gaa igennem Akkumulatoren i den ene Retning, derpaa i den anden Retning, og saaledes bliver man ved, indtil Akkumulatoren er bleven saa god som muligt. Belgieren Faure fandt paa at lette denne Formering ved at beklæde Blypladerne med Mønnie eller andre Bly-