Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

50 ELEKTROMAGNETEN. Tommer lang, som Man maa passe paa, at Vindingerne ikke berøre hin- anden, i saa Fald kan Strømmen jo skyde Genvej; derfor er det bedst at »isolere« Vindingerne, det vil sige omgive Traaden med en slet Leder, hvortil bruges Bomuld eller Silke; dertil benyttes særegne Maskiner, der overspinde Kobbertraaden med Silke eller Bomuld. En saadan Leder siges da at være overspunden. Er Strømmen meget svag, kan det være nødvendigt at bruge et Galvanometer med mange Vindinger. Som oftest hænges Magnetnaalen op ved en fin Traad, et Silkespind, som faas ved at trævle en Silketraad op; derved bliver man fri for Gnidningen imellem Hætten og Staalspidsen. Elektromagneten. Man skaffer sig en Jernstang 8—10 bøjes, saaledes som Fig. 37 viser. Den omvikles med overspunden Kob- bertraad, x/2 Linie tyk, paa følgende Maade: Man begynder ved C, be- vikler først det ene »Ben« CA fra C til A, gaar derefter tilbage med Bevik- lingen, forbi C til B, og derefter igen tilbage til D. Der vil da komme omtrent 200 Vindinger paa Jernkærnen. Lader man nu Strømmen fra Krom- syreelementet gaa gennem Kobber- traaden , bliver Jernet magnetisk. Gaar Strømmen i Vindingerne i den Retning, som Pilene vise, vil A blive en Nordpol, B en Sydpol. Man kalder hele Indretningen en Elektromagnet. Hvor dens Poler ere, og hvor meget den kan bære, prøves paa samme Maade som ved en almin- delig Hesteskomagnet. Saa længe Strømmen gaar, er Jernet magnetisk; hører Strømmen op, forsvinder Magnetismen igen. Dette er nu netop et Fortrin ved denne Magnet, som vi skulle faa Fig. 37-