Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
106 Metalloiderne. NH4OH = NH4+ + OH-, Da Ammoniakvand kun reagerer svagt basisk, kan kun en ringe Del af dets Ammoniakindhold være tilstede i Form af Ammoniumion og Hydroxylion (i 10 pCt.’s Ammoniakvand kun ca. 0,3 pCt. af Ammoniakmængden), det meste er tilstede i Form af fri Ammoniak. Ammoniumsalte (Ammoniaksalte). Ammoniak forbin- der sig med Syrer uden Udskillelse af Vand til Salte, som istedenfor Metal indeholder det sammensatte Radikal NH4, ■Ammonium. Hvert Syremolekyle kan forbinde sig med saa mange Ammoniakmolekyler, som det indeholder af Brintato- mer, der kan ombyttes med Metal: NHS + HCI = NH4CI, 2 NH3 + H2SO4 = (NH4)2SO4. Naar man neutraliserer Ammoniakvand med Syrer, dannes ■ligeledes Ammoniumsalte. Efter som man regner, at Ammo- niakvandet indeholder Ammoniak eller Ammoniumhydroxyd (der findes jo begge Dele), kan man skrive Neutralisations- processen paa to forskellige Maader. For Saltsyre kan man saaledes skrive, enten NH3 + HCI .= NH4C1 eller NH4OH + HCI = NH4C1 + ILO. Ammoniumradikalet opfører sig ganske som et mono- valent Metalatom, og det minder navnlig meget om Kalium- atomet. Medens Kvælstofatomet i Ammoniaken selv er triva- lent, er det i Ammoniumforbindelserne pentavalent: in V' v H3=N; H4 = N —OH; H4 = N — Cl. Ammoniakens Evne til at forbinde sig med Vand og Syrer skyldes altsaa Kvælstofatomets Evne til at gaa over fra at være trivalent til at være pentavalent. E g e n s k a b e r, Ammoniumsaltene er hvide, krystal- linske Stoffer, som i vandig Opløsning er spaltede i Ioner. I Opløselighedsforhold slutter de sig nær til Kaliumsaltene (Am- moniumkoboltinitrit er tungtopløseligt); men de adskiller sig skarpt fra disse og andre Metalsalte ved at kunne forflygtiges ved Ophedning i en Digel over en almindelig Gaslampe.