Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Salpetersyre. 113 Norge eller Alperne, hvor en Hestekraft kan faas for en Snes Kroner eller mindre om Aaret. I nyeste Tid er man begyndt at fremstille Salpetersyre ved at ilte Ammoniak med Luft, idet det har vist sig, at denne Ilt- ning kan udføres, ved at man leder en Blanding af Ammoniak og Luft hen over opvarmet Platin som Katalysator. Da Ammo- niak kan fremstilles syntetisk af Luftens Kvælstof og Brint, faar man ogsaa ad denne Vej Luftens Kvælstof omdannet til Salpetersyre. Egenskaber. Salpetersyre er en stærk, enbasisk Syre, som i vandig Opløsning kan betragtes som fuldstændig dis- socieret i Brintioner og Nitrationer: hno3 H+ + no3- . Salpetersyre er endvidere et meget kraftigt Iltningsmid- del, og det er sædvanlig denne Egenskab, som betinger dens Anvendelser. Den opløser mange Metalloider, f. Ex. Jod, Svovl, Fosfor, idet den ilter dem til Syrer (Jodsyre, Svovlsyre, Fosfor- syre). Den opløser de fleste af de Metaller, som ikke kan op- løses i Saltsyre, idet den ilter dem til Metalilter, som der- paa med mere Salpetersyre danner Nitrater; den kan saaledes opløse Bly, Kobber, Kviksølv og Sølv, men ikke Guld og Pla- tin. Den sønderdeler mange Brintforbindelser, f. Ex. Svovl- brinte og Klorbrinte, idet den ilter Brinten til Vand; derfor vir- ker en Blanding af Saltsyre og Salpetersyre (Kongevand) som frit Klor, og derfor fælder man nødig med Svovlbrinte i sal- petersyreholdig Vædske; hvis Vædsken er kold og kun inde- holder lidt Salpetersyre, foregaar Svovlbrintens Iltning dog saa langsomt, at den ikke forstyrrer Fældningen med Svovlbrinte. Endelig maa nævnes, at Salpetersyren paa Grund af^ine iltende Egenskaber kan opløse Metalsulfider, som ellers er uopløselige i Syrer, f. Ex. Blysulfid, Sølvsulfid, Vismutsulfid og Kobber- sulfid. Naar Salpetersyre virker iltende, dannes i Almindelighed baade Kvælstofilte, NO, og Kvælstof overilte, NO2; med fortyn- det Salpetersyre faas fortrinsvis Kvælstofilte, og med kone. Sal- petersyre faas hovedsagelig Kvælstofoverilte. Bjerrum. 8