Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
36 Atomteori. ved er det bestemt, i hvilket Forhold Syren og Basen bruges ved Saltdannelsen. Neutralisationsprocesserne maa forløbe paa følgende Maade mellem Molekylerne: NaOH + HC1 = NaCl + H2O Natriumklorid 2 NaOH + H2SO4 = Na2SO4 + 2 H2O Natriumsulfat 3 NaOH + H3PO4 = Na3PO4 + 3 H2O Natriumfosfat Ca(OH)2 + 2 HC1 = CaCl2 + 2 H2O Kalciumklorid Ca(OH)2 + H2SO4 = CaSO4 4- 2 H2O Kalciumsulfat 3 Ca(OH)2 + 2H3PO4 = Ca8(PO4)2+ 6H2O Kalciumfosfat I Ligninger, der udtrykker Forløbet af en kemisk Proces, skal Antallet af de forskellige Grundstoffers Atomer være lige stort påa begge Sider af Lighedstegnet; og endvidere maa der paa venstre Side kun staa Molekylformlerne for de Stoffer, som man lader reagere, og paa højre Side Molekylformlerne for de Stoller, som dannes ved Processen. I en Ligning, som skal udtrykke en Neutralisationsproces, maa der paa højre Side af Ligningen f. Ex. hverken optræde fri Brint eller fri Ilt, der maa kun staa Formlen for det dannede Salt og for Vand. V alensbegrebet. Efter Atomteorien er der Mulighed for en Mængde forskel- lige kemiske Forbindelser, opbyggede af Ilt- og Brintatomer, f. Ex. HO, HO2, HO3, HO4 eller H2O, H2O2, H2O3, H2O4 osv.; men der kendes kun to af disse mange mulige Forbindelser, H2O (Vand) og H2O2 (Brintoverilte). Paa lignende Maade stil- ler Forholdene sig med de andre Grundstoffer. De forskellige Grundstofatomer kan som oftest kun forbinde sig med hver- andre i et enkelt eller nogle ganske faa Atomforhold. For at skaffe sig et Overblik over disse Forbindelsesforhold har man indført et Begreb, som man kalder Atomets Valens eller Gyl- dighed.