Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Frit Klor. 53 Frit Klor, Cl2, er en gulgrøn Luftart med en højst ubehage- lig Lugt. Det er meget skadeligt at indaande, da det angriber Aandedrætsorganernes Slimhinder. Vægtfylden (2,45) svarer til Molekylet Cl2. Ved Sammentrykning kan Klor let fortættes til en gullig \ ædske, og i denne Tilstandsform forsendes det i stærke Jernbeholdere. Vand kan ved alm. Temp. opløse ca. 3 Rumfang Klorluft, hvorved dannes en gulgrøn Opløsning, der kaldes Klorvand. Klor fremstilles ved Opvarmning af Brunsten (Man- ganoverilte) med stærk Saltsyre, hvorved der udvikles luft- formigt Klor og dannes Manganoklorid: Mn02 4- 4 HC1 = MnCL + 2 H2O + CL. Ved at ledes gennem en Vaskeflaske med lidt Vand kan Kloret befries for den Smule Klorbrinte, som det river med sig. Ved Processen ilter det ene af Brunstenens Iltatomer (den »virksomme« Ilt) to Molekyler Klorbrinte til Klor og Vand, og det resterende Manganooxyd, MnO, danner med to andre Mole- kyler Klorbrinte Manganoklorid og Vand. Ogsaa andre kraftige Iltningsmidler kan ilte Saltsyre til Klor. For hvert Atom virksom Ilt i Iltningsmidlet frigøres to Kloratomer efter Ligningen, 2 HC1 + 0= H20 + CI2. I det store vindes Klor ved Elektrolyse af Natriumkloridopløs- ning. Kemiske Egenskaber. Klor er et meget aktivt Stof, som ved alm. Temp. eller ved svag Opvarmning forbinder sig med de fleste Grundstoffer til Klorider. I fuldkommen tør Tilstand angriber Klor dog ikke Jern; herpaa beror det, at man kan forsende flydende Klor i Jernbeholdere. Med Ilt og Kvælstof kan Klor ikke forbinde sig direkte. Ad Omveje kan man vel fremstille Forbindelser af disse Stoffer med Klor, men de er saa ubestandige, at de paa ringe Foranledning sønderdeles under Explosion. Ved Affiniteten forstaar man i Kemien den Kra ft, med hvil- ken Stofferne indgaar kemisk Forbindelse. Jo større Affinite- ten mellem to Stoffer er, desto fuldstændigere forbinder de sig med hinanden, og desto større Kraft kræves til at spalte deres