Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Atmosfærisk Luft. 71 stof danner flere Ilter. Der er da i Almindelighed et bestemt af Ilterne, som kort og godt kaldes »Ilte« (f. Ex. Kvælstofilte, NO, Natriumilte, Na2O, Kobberilte, CuO). Et Underilte eller et Forilte betegner et Ilte, som indeholder mindre Ilt end »Iltet« (f. Ex. Kvælstofforilte, N20, Kobberforilte, Cu2O), og et Overilte er et Ilte, som indeholder mere lit (Kvælstofoverilte, NO2, Na- triumoverilte, Na2O2). Et Mellemilte er et Ilte, der maa op- fattes som en Forbindelse af to andre Ilter (f. Ex. Blymellem- ilte, Pb3O4, der maa opfattes som en Forbindelse af Blyilte, PbO, og Blyoverilte, PbO2. Pb3O4 = 2PbO,PbO2). Naar man bruger Betegnelsen Oxyd for et Ilte, kan man ved at sætte et græsk Talord foran Otyd angive, hvormange Iltatomer der findes i Stoffets Formel (f. Ex. Kulmonoxyd, CO, Kuldioxyd, CO2, Svovltrioxyd, SO3, Fosforpentoxyd, P2O5), eller man kan ved at føje forskellige Vokaler til det iltede Grund- stofs latiniserede Navn angive, med hvilken Valens dette Grund- stof optræder i Forbindelsen (f. Ex. Kuprooxyd, Cu2O, Kupri- oxyd, CuO, Ferrooxyd, FeO, og Ferrioxyd, Fe2O3). Et Suboxyd er et Underilte, og et Peroxyd eller Superoxyd er et Overilte. Man har i nyere Tid stræbt efter at faa Orden i Ilternes og i det hele taget i de kemiske Forbindelsers Navne og har ogsaa opnaaet en Del, men endnu er dog langtfra den Ensartet- hed og Konsekvens naaet, som man maa ønske. Atmosfærisk Luft. Den atmosfæriske Luft er en Blanding af Ilt og Kvælstof, hvori desuden findes lidt Argon samt vexlende Mængder Vand- damp og Kuldioxyd. Luftens Indhold af Vanddamp og Kuldioxyd kan bestem- mes ved at suge et bekendt Rumfang Luft gennem Absorptions- apparater med kone. Svovlsyre til at tage Vanddampen og med Kalilud eller Natronkalk til at tage Kuldioxydet og veje Absorp- tionsapparaterne før og efter Forsøget. Af Vanddamp kan, alt efter Luftens Fugtighedsgrad og Temperatur, findes fra næsten intet op til flere Procent. Af Kuldioxyd findes i frisk Landluft altid ca. 0,03 Rumfangsprocent, i Byluft er undertiden fundet dobbelt saa meget, og i daarlig ventilerede Opholdsrum er fundet