Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

74 Metalloiderne. i Nærheden af sit Kogepunkt antændes det i Luften og brænder til Svovldioxyd, SO2. Derimod forbinder det sig kun vanskelig og i ringe Grad med Brint. Med Jern forbinder det sig ved Ophedning til Ferrosulfid (Svovljern), FeS, under et kraftigt Glødningsfænomen, og med andre Metaller forbinder det sig ligeledes villig under Dannelse af Sulfider. I Sammensætningen af sine Forbindelser ligner Svovl ofte Ilt: Til Vand, H2O, svarer Svovlbrinte, H2S. Til Kuldioxyd, CO2, svarer Svovlkulstof, CS2. Til Ferrooxyd, FeO, svarer Ferrosulfid, FeS. Svovl anvendes som Svovlblomster eller pulveriseret Svovl i Lægevidenskaben, og det finder i betydelig l dstrækning Anvendelse mod Plantesygdomme. Dets Virkning ved disse Lejligheder beror maaske paa den lille Smule Svovlsyre, som dannes ved Luftens Indvirkning paa fugtigt Svovlpulver. Øl- fade og Vinfade steriliseres, ved at man inde i dem afbrænder noget Svovl, f. Ex. i Form af Lærred, gennemtrukket med Svovl; ved Svovlets Forbrænding dannes Svovldioxyd, som dræber Mikroorganismerne. Svovlbrinte. H>S, er en farveløs, ildelugtende, giftig Luft- art, der besidder omtrent samme Opløselighed i Vand som Klor (tre Rumfang Svovlbrinte i et Rumfang Vand ved alm. Temp.). Den dannes ofte, naar svovlholdige organiske Stoffer (Æg, Tang) raadner, og derfra kendes dens Lugt. Den f r e m s t i 1- ] e s, ved at man overhælder Ferrosulfid (Svovljern) med for- tyndet Saltsyre i et Luftudviklingsapparat: FeS + 2 HC1 = H2S + FeCL. Kemiske Egenskaber. Svovlbrintevand reagerer ganske svagt surt, og Svovlbrinte maa derfor opfattes som en svag Syre. Dens Salte kaldes Sulfider; men ligesom den sure Natur hos Svovlbrinten selv er svagt udviklet, er den saltagtige Natur hos dens Salte lidet udpræget, og Sulfiderne minder i mange Henseender mere om Metalilterne end om Salte. Svovlbrinte er en ubestandig Forbindelse. Brinten deri er endnu løsere bunden end i Jodbrinte; naar man leder Svovl-