De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AKTIESELSKABET SMITH, MYGIND & HÜTTEMEIER Den, som er vel kendt med Haandværkets Historie her i Kjøbenhavn, vil have lagt særlig Mærke til den Generation af Haandværkere, som grundlagde deres For- retninger i Midten af Halvtredserne. Næsten indenfor ethvert Fag var der en enkelt, som tilkæmpede sig en absolut Førerplads, og hvis Navn den Dag i Dag har en god Klang i Fagfolks Kreds. Beckman, Schrøder, Oxelberg, Mortensen, Hüttemeier og flere andre blev hver for sig Stamfader til store og betydelige Værkstedsforretninger i hver sin Branche. Fælles for dem alle var det, at de var begyndt paa bar Bund — en enkelt ejede saaledes kun en Daler paa sin Bryllupsdag. De var alle gode Venner indbyrdes, deltog ofte i de samme Arbejder; naar Beckman besørgede Murerarbejdet, var Schrøder Male- ren, Oxelberg Snedkeren, Mortensen Blikkenslageren og Skiferdækkeren, Hüttemeier Smeden og Maskinfabrikanten. De var de første Typer paa den kjøbenhavnske Storhaandværker, hvis Indtægter naaede godt op i de femcifrede Tal. De udfoldede en vis solid Luxus, holdt Land- sted og Køretøj og førte støn-e Hus, end man hidtil havde været vant til i Haand- værkerstanden. De tjente deres Penge paa de store Arbejder; alt, hvad der hed Smaafterier, som de i deres første Arbejdsaar gladelig havde taget til Takke med, gav de sig nødig af med senere. Helst skulde det være de store offentlige Arbejder og storindu- strielle Foretagender, som løb op i en ordentlig Sum Rigsdaler. Den opdukkende Storindustris Mænd hørte med til deres Kreds, og det faldt da ganske naturligt, at man efter Middagen i al Venskabelighed traf de nødvendige Af- taler om Samarbejdet ved de store Entrepriser. Theodor Hüttemeier blev en af disse Storhaandværkere. Han havde begyndt en Smedeforretning i Adelgade i 1858. Han var den Gang 23 Aar gammel ogsaa ganske karakteristisk for den Tids Haandværkere: de vilde tidlig staa paa egne Ben. I 1863 købte han paa en Auktion afdøde Jernstøber Lundes Støberi paa Gla- ciet, med tilliggende Areal, strækkende sig fra daværende Farimagsgade til Peblinge- søen. Hans egen Indsats var kun hans Energi, hans mere velhavende Kammerater og Forretningsforbindelser forstrakte ham med de fornødne Kontanter i Tillid til hans utvivlsomme Dygtighed og Evner.