De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AKTIESELSKABET NIELSEN & WINTHERS
VÆR KTØJ SMASK IN FABRIK
Man fortæller om Mozart, at han allerede som Barn havde den enestaaende
Evne, naar han hørte et om end nok saa langt og kombineret Musikstykke,
da bagefter at kunne nedskrive hele Partituren Node for Node.
Hvor opløftende en saa forbløffende Hukommelse synes os, hvor det drejei sig om
noget saa aandeligt, saa lidet stofligt, saa rent ud himmelsk som Musik, saa er dog
i Grunden den tilsvarende Evne paa et Felt, der, som Fabrikationen at Væiktøjs-
maskiner, vil forekomme Mangen plat og prosaisk, ikke mindre vidunderlig og væi di-
fuld — og tilmed mere praktisk nyttig.
Firmaet Nielsen & Winthers egentlige Stifter, Smedemester C hr. Nielsen, har
just fra ganske ung af haft denne Evne: saa han blot én Gang en Maskine, den
være nok saa kombineret, strax var han paa det rene med, hvorledes den var kon-
strueret i alle Enkeltheder — saa at han kunde »huske« den trem paany, genkom-
ponere hele dens »Partitur«.
Chr. Nielsen begyndte sin Løbebane som slet og ret Smedesvend paa Holmen.
Men der var mere Staal i hans Villie og smidig Styrke i hans Fatteevne end i de
allerfleste af Kammeraternes. Som menig Soldat følte han allerede, at han havde Mai-
skalstaven i sit Tornyster. Han var, ligesom Himmerlands »Jens«,*) en af disse lykke-
lige Undtagelser, i hvis Væsen praktisk Fysik gaar op lige saa naturligt, som Vand
læsker Kalk. Han saa sig den Lærdom til, som andre maa læse og regne sig til.
Han sugede en Konstruktion ind med Øjnene og kunde bagefter tegne det sete op
med et Stykke Kridt paa en Jernplade.
Han var da ogsaa klar over, at han havde Kald til andet og mere end at tjene
som Svend alle sine Dage, han maatte selv kunne greje en Virksomhed, der var Stof
i ham til Mester i mer end én Betydning af Ordet. Og i Begyndelsen at 1870 bi ød
han overtvært og startede sit eget Smedeværksted. Ideen at lave A æi ktøjsmaskinei
havde han allerede. Men det var nær gaaet ham som »Jens«, saa alt var endt i bare
Tilløb: han savnede Midlerne til at føre den ud i Livet. Saa kom det Lykketiæf,
der altid maa til, om noget skal gaa — han førtes sammen med Landbrugskandidat
William Winther.
■) Jfr. Johs. V. Jensen: Nye Himmerlandshistorier.