De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
AKTIESELSKABET NIELSEN & WINTHERS VÆR KTØJ SMASK IN FABRIK Man fortæller om Mozart, at han allerede som Barn havde den enestaaende Evne, naar han hørte et om end nok saa langt og kombineret Musikstykke, da bagefter at kunne nedskrive hele Partituren Node for Node. Hvor opløftende en saa forbløffende Hukommelse synes os, hvor det drejei sig om noget saa aandeligt, saa lidet stofligt, saa rent ud himmelsk som Musik, saa er dog i Grunden den tilsvarende Evne paa et Felt, der, som Fabrikationen at Væiktøjs- maskiner, vil forekomme Mangen plat og prosaisk, ikke mindre vidunderlig og væi di- fuld — og tilmed mere praktisk nyttig. Firmaet Nielsen & Winthers egentlige Stifter, Smedemester C hr. Nielsen, har just fra ganske ung af haft denne Evne: saa han blot én Gang en Maskine, den være nok saa kombineret, strax var han paa det rene med, hvorledes den var kon- strueret i alle Enkeltheder — saa at han kunde »huske« den trem paany, genkom- ponere hele dens »Partitur«. Chr. Nielsen begyndte sin Løbebane som slet og ret Smedesvend paa Holmen. Men der var mere Staal i hans Villie og smidig Styrke i hans Fatteevne end i de allerfleste af Kammeraternes. Som menig Soldat følte han allerede, at han havde Mai- skalstaven i sit Tornyster. Han var, ligesom Himmerlands »Jens«,*) en af disse lykke- lige Undtagelser, i hvis Væsen praktisk Fysik gaar op lige saa naturligt, som Vand læsker Kalk. Han saa sig den Lærdom til, som andre maa læse og regne sig til. Han sugede en Konstruktion ind med Øjnene og kunde bagefter tegne det sete op med et Stykke Kridt paa en Jernplade. Han var da ogsaa klar over, at han havde Kald til andet og mere end at tjene som Svend alle sine Dage, han maatte selv kunne greje en Virksomhed, der var Stof i ham til Mester i mer end én Betydning af Ordet. Og i Begyndelsen at 1870 bi ød han overtvært og startede sit eget Smedeværksted. Ideen at lave A æi ktøjsmaskinei havde han allerede. Men det var nær gaaet ham som »Jens«, saa alt var endt i bare Tilløb: han savnede Midlerne til at føre den ud i Livet. Saa kom det Lykketiæf, der altid maa til, om noget skal gaa — han førtes sammen med Landbrugskandidat William Winther. ■) Jfr. Johs. V. Jensen: Nye Himmerlandshistorier.